Ketamin er et lægemiddel der anvendes i den humane og veterinære lægevidenskab, primært til induktion af generel anæstesi. Andre anvendelser af stoffet omfatter som afslappende middel i intensiv behandling, samt behandling af smerte og bronkospasme. I Danmark er ketamin kun godkendt til universel anæstesi, og som supplement til lokal anæstesi.[1]

Ketamin
Kliniske data
Handelsnavne S-Ketamin
Administrationsvej p.o., i.v., topikal
ATC-kode
Fysiologiske data
Metabolisme Lever
Juridisk status
Juridisk status
  • DK: AP4NB
Farmakokinetiske data
Biotilgængelighed 17-20% (peroral)
Metabolisme Lever
Halveringstid 2,5-3 timer
Udskillelse Urin
Identifikatorer
CAS-nummer
PubChem CID
DrugBank
CompTox Dashboard (EPA)
ECHA InfoCard 100.027.095 Redigér dette på Wikidata
Kemiske og fysiske data
Formel C13H16ClNO
Molarmasse237,73 g·mol−1
3D-model (JSmol)

Ketamin har vist sig at besidde en god og hurtigt-indsættende virkning på svære depressioner.[2]

Ketamin finder også hyppig anvendelse som rusmiddel. Stoffet fremkalder en tilstand kendt som "dissociativ anæstesi", der karakteriseres ved en følelse af afkobling fra ens fysiske krop og den eksterne verden. Ved højere doser fremkalder stoffet også hallucinationer.[3] Den amerikanske dirigent David Woodard har skrevet udførligt om sine egne psykonautiske oplevelser med ketamin.[4]:288–295 Ketamin bliver i medierne ofte omtalt som hestebedøvelse.[5]

Virkningsmekanisme redigér

Ketamin virker, ligesom phencyclidin (PCP) og dextromethorphan, ved at blokere NMDA-receptorer i hjernen.[6]

Bivirkninger redigér

Hyppige bivirkninger ved anvendelse af ketamin omfatter abnorme drømme, kvalme, opkastning, øget spytsekretion, sløret syn, svimmelhed, motorisk uro, laryngospasme, hæmmet vejrtrækning, øget bronkialsekretion, hypertension, takykardi. Derudover kan der opstå hallucinationer, angst og konfusion.[1]

Historie redigér

Ketamin blev første gang syntetiseret i 1962 af Calvin Lee Stevens i et forsøg på at finde mere kortvirkende alternativer til phencyclidin.[7] I 1964 blev de første forsøg med mennesker udført og stoffet viste sig at være et potent bedøvelsesmiddel. Sidst i 1960'erne blev det brugt som bedøvelsesmiddel til sårede amerikanske soldater under Vietnamkrigen.[7]

Referencer redigér

  1. ^ a b "Præparatside om S-ketamin "Pfizer"". Pro.medicin.dk. 2013-02-06. Hentet 2013-02-22.
  2. ^ Sybille Hildebrandt (2013-02-22). "Kendt bedøvelsesstof virker på svær depression". Videnskab.dk. Hentet 2013-02-22.
  3. ^ Giannini AJ, Loiselle RH, Giannini MC, Price WA (1985). "Phencyclidine and the dissociatives". Psychiatric Medicine. 3 (3): 197-217. PMID 2893430.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  4. ^ Woodard, D., “The Ketamine Necromance”, i A. Parfrey, redaktør, Apocalypse Culture II (Los Angeles: Feral House, 2000), s. 288–295.
  5. ^ "Unge tog heste-bedøvelsesmiddel". Ekstrabladet.dk. 2007-02-17. Hentet 2013-02-22.
  6. ^ Hirota, K; Lambert, DG (oktober 1996). "Ketamine: its mechanism(s) of action and unusual clinical uses". British journal of anaesthesia. 77 (4): 441-4. PMID 8942324.
  7. ^ a b Domino EF (2010). "Taming the ketamine tiger. 1965". Anesthesiology. 113 (3): 678-84. PMID 20693870.