Kim Kristensen (hofmarskal)

dansk officer og Hofmarskal for kongehuset

Kim Kristensen (født 1. juni 1964 i Vordingborg) er en dansk officer fra Den Kongelige Livgarde og nuværende Hofmarskal for kongehuset.

Kim Kristensen
Født 1. juni 1964 (59 år)
Vordingborg
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Vordingborg Gymnasium og HF Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Ceremonimester (2012-2021)
Hofmarskal (2021-)
Nomineringer og priser
Udmærkelser Storkorset af Dannebrogsordenen
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han har været forsvarsattaché i Paris, Madrid og Haag (2009 - 2012) og har som officer deltaget i militære operationer i Krajina (Ex-Jugoslavien) 1995 og i Kosovo 2005. I august 2007 blev han chef for en Dansk/Britisk/Tjekkisk styrke i Helmand-provinsen, Afghanistan med ansvar som Battle-Group Commander for militære offensive operationer mod Taliban. Disse militære operationer var kendetegnet ved at være de første, store offensive - og langvarige - operationer som danske enheder har været indsat i siden 1864. Indsættelsen blev dokumenteret igennem Kim Hundevadts bog: "I morgen angriber vi igen". Hans nuværende rang er oberst.[kilde mangler] Han har været Adjudant for H.M. Dronning Margrethe (2000 - 2002), Ceremonimester (2012 - 2021) og fra april 2021 Hofmarskal. I 2009 blev han kåret til Årets Leder i Danmark af Ledernes Hovedorganisation.[1] I 2015 blev hans ledelsesbog Følg Mig kåret som Årets Ledelsesbog i Danmark.

UddannelserRediger

PrivatlivRediger

Han er gift med sognepræst Tine Vængtoft Kristensen og har to sønner samt tre børnebørn.

DekorationerRediger

  • Storkorset af Dannebrogsordenen
  • Erindringsmedalje i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 75-års fødselsdag 2015
  • Erindringsmedalje i anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethes og Hans Kongelige Højhed Prins Henriks Guldbryllup 2017
  • Hjemmeværnets fortjensttegn 2017
  • Prins Henriks Mindemedalje 2018
  • Erindringsmedalje i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 80-års fødselsdag 2020
  • Erindringsmedalje i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 50-års regeringsjubilæum 2022
  • Tyskland: Fortjenstorden, Storkors
  • Norge: Kgl. Norske Fortjenstorden, Kommandør med Stjerne
  • Finland: Den Hvide Roses Orden, Kommandør
  • Island: Den islandske Falkeorden, Storrider med Stjerne
  • Nederlandene: Ornaje-Nassau Orden, Storofficer
  • Belgien: Kroneorden, Storofficer
  • Mexico: Aztekiske Ørns Orden "Afuila Azteca", Storofficer
  • Tjekkiet: Specialoperationsstyrkens æresmedalje
  • NATO medalje, Afghanistan
  • NATO medalje, Balkan
  • FN medalje, United Nations Protection Force (UNPROFOR)
  • Nobels Fredspris medalje (tildelt De Forenede Nationers Fredsbevarende Styrker)

KilderRediger