Kivik-graven
Kivik-graven eller "Kongegraven" ved Kivik (tidligere Kivig) i det sydøstlige Skåne er lige så gammel som Tut Ankh Amons grav i Egypten (1300 f.Kr.) og er Nordens største bronzealdergrav. Den er bygget af 200.000 læs sten og viser, at der fandtes en stærk centralmagt i Skåne for 3.300 år siden. Gravkammeret er prydet med billeder næsten som en egyptisk grav, billeder som ikke ligner andre nordiske helleristninger.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/69/Kivik%2C_Grave_of_the_King.jpg/250px-Kivik%2C_Grave_of_the_King.jpg)
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3a/Kiviksgraven%2C_en_av_h%C3%A4llarna%2C_Nordisk_familjebok.png/250px-Kiviksgraven%2C_en_av_h%C3%A4llarna%2C_Nordisk_familjebok.png)
Det gådefulde og imponerende gravmonument har været genstand for megen debat blandt historikerne. Nogle[hvem?] hævder, at liget i Kivik-graven kunne have været konge over et samlet rige i Danmark i yngre bronzealder eller måske over hele germaner-folket.