Klaas-Jan Huntelaar
Klaas-Jan Huntelaar (født 12. august 1983 i Drempt, Holland) er en hollandsk fodboldspiller, der spiller for den hollandske Eredivisie-klub Ajax. Han kom til klubben i sommeren 2017. Af tidligere klubber kan nævnes AFC Ajax, Real Madrid, AC Milan og Schalke 04.
Klaas-Jan Huntelaar | |||
---|---|---|---|
![]() | |||
Personlig information | |||
Fulde navn | Klaas-Jan Huntelaar | ||
Født |
12. august 1983 (39 år)![]() | ||
Højde | 186 cm | ||
Position | Angriber | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Ajax | ||
Nummer | 9 | ||
Ungdom | |||
1988-1994 | v.v. H. en K. | ||
1994-2000 | De Graafschap | ||
2000-2002 | PSV Eindhoven | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2002-2004 | PSV Eindhoven | 1 | (0) |
2003 | De Graafschap (leje) | 9 | (0) |
2003-2004 | AGOVV Apeldoorn (leje) | 35 | (26) |
2004-2005 | SC Heerenveen | 46 | (33) |
2005-2009 | Ajax | 92 | (76) |
2009 | Real Madrid | 20 | (8) |
2009-2010 | AC Milan | 25 | (7) |
2010-2017 | Schalke 04 | 100 | (59) |
2017- | Ajax | 7 | (3) |
Landshold | |||
2002-2006 | Holland U/21 | 23 | (18) |
2006– | Holland | 62 | (34) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 13. oktober 2017. † Kampe (mål). |
KarriereRediger
Opvækst og karriereRediger
Huntelaar blev født i 1983 i den lille hollandske by Drempt i provinsen Gelderland, som den ene af tre brødre. I en alder af fem år meldte han sig ind i sin første klub, den lokale v.v. H. en K., men blev allerede som 11-årig opdaget og hentet til talentafdelingerne i først De Graafschap og siden storklubben PSV Eindhoven.
Seniorkarriere i HollandRediger
Huntelaar opnåede ikke den store succes i sin første seniortid, der bestod af et ophold hos PSV Eindhoven og udlejninger til De Graafschap og AGOVV Apeldoorn. I 2004 skiftede han derefter til SC Heerenveen og det var i den frisiske klub at hans karriere for alvor tog fart. I sin første sæson for klubben i scorede han 17 mål i 31 kampe i Æresdivisionen, og da han den efterfølgende sæson scorede 17 mål i de første 15 kampe valgte storklubben Ajax Amsterdam at hente ham til klubben for et beløb på cirka 9 millioner euro.
Huntelaar debuterede for Amsterdam-klubben i begyndelsen af 2006, og åbnede sin karriere i klubben med en lang række mål, der førte klubben til andenpladsen i ligaen, og gjorde ham selv til ligaens topscorer. Desuden opnåede han sin debut i Champions League i en kamp mod den italienske klub Inter. Huntelaars succes fortsatte i de kommende sæsoner, og i 2008 blev han igen ligaens topscorer og desuden udnævnt til anfører i Ajax.
Real MadridRediger
Huntelaars succes i Ajax Amsterdam medførte interesse fra udenlandske klubber, og pr. 1. januar 2009 blev han solgt til den spanske storklub Real Madrid C.F. for 20 millioner euro. På salgstidspunktet var Huntelaar i Madrid-klubben udset som en erstatning for den langtidsskadede landsmand Ruud van Nistelrooy. Han fik sin debut for klubben i en La Liga-kamp mod Villarreal CF den 4. januar 2009, og scorede sit første mål den 15. februar samme år mod Sporting de Gijón.
AC MilanRediger
Huntelaar skiftede til AC Milan i den italienske Serie A i august 2009. Opholdet her blev dog ikke nogen større succes, og efter kun en enkelt sæson, med syv scoringer i 25 ligakampe, valgte han at forlade Italien.
Schalke 04Rediger
Huntelaar skrev i sommeren 2010 kontrakt med den tyske klub Schalke 04
LandsholdRediger
Huntelaar debuterede for Hollands fodboldlandshold i en kamp mod Irland den 16. august 2006, og opnåede en flot debut, da han scorede to mål og lavede to assists i den hollandske sejr på 4-0. Huntelaar blev inkluderet i træner Marco van Bastens trup til EM 2008 i Østrig og Schweiz. Her scorede han et enkelt mål i hollændernes sidste puljekamp mod Rumænien, der blev vundet 2-0. Han var også med ved VM i 2010 i Sydafrika. Pr. 26. maj 2012 står Huntelaar noteret for 50 landskampe og 31 scoringer.
Eksterne henvisningerRediger
- Klaas-Jan Huntelaar på uefa.com