Åbn hovedmenuen
En mand iført klaphat i svenske farver.

Klaphatten er en hovedprydelse, der typisk anvendes af tilskuerne til konkurrencesport. Hatten er baseret på en almindelig baseballkasket, men udstyret med to "arme" med tilhørende hænder. Begge arme kan aktiveres via et snoresystem, således at de trækkes fra hinanden, og slækker man på snorene "klapper" hænderne sammen. Således kan man få hatten til at "klappe".

HistorieRediger

Den danske udgave af klaphatten er udformet i 1981 af multikunstneren Peter Wendelboe. Indledningsvis var klaphattene fremstillet i mange forskellige farver og havde ingen forbindelse til landsholdet. Under EM 1984 overtog Rene Sørensen, og Per Striegler ideen og tog patent[kilde mangler] på en udgave i rød-hvide farver i forbindelse med en opgave på Handelshøjskolen i København. [1][2] Det officielle navn er klappehat, og er udformet i 1982 af Rene Sørensen.

Ved VM i fodbold i 1986 blev klaphatten introduceret af de danske roligans, og var herefter i en periode den moderigtige hovedbeklædning ved sportskampe, fortrinsvis fodbold. Også svenske tilskuere har båret en klaphat, i en gul-blå udgave, hvis forlæg forekommer i den amerikanske serie Cheers (da. "Sams Bar") i afsnit 79, sendt i 1985.

Andre betydningerRediger

Ordet klaphat kan også bruges om en chapeau claque. Det er er en høj silkecylinderhat, der med en fjedermekanisme kan trykkes sammen, og så den er let at transportere. Mekanismen udløses ved et let slag på skyggen.[3]. Chapeau claque eller gammeldags høj hat bruges ved højtidelige lejligheder.

En "klaphat" er blevet et slangudtryk for en mindre begavet eller usmart person.

KilderRediger