Åbn hovedmenuen

Klerk (optaget via angelsaksisk: cler(i)c fra middelalderlatin: clericus. Oprindeligt fra græsk klerikós) er et udtryk, som blev brugt om en person, der tilhørte den katolske kirkes præsteskab. Dernæst er ordet blevet brugt om gejstlige personer eller præster i almindelighed, og senest om kontorister[1].

Der er clerici regulares, der fører et klosterligt samliv, og clerici seculares, verdslige præster, det vil sige sådanne, der ikke fører et regelbundet kanonisk liv. Til de sidste hørte hof- eller huspræsterne, som tillige var sekretærer eller skrivere for den verdslige herre, i hvis brød de stod.[2]

I nyere tid er ordet blevet genoptaget i forbindelse med oversættelse af rollespil og bøger i fantasy-genren, hvor det dækker det engelske ord "cleric" i persongalleriet ridder, klerk, tyv (knight, cleric, thief).

Inden for den græsk-ortodokse kirke bruges udtrykket stadig, nemlig om personer, som er optaget i kirkens hierarki, men som ikke ønsker at lade sig ordinere.

Se ogsåRediger

FodnoterRediger

  1. ^ ODS: Klerk
  2. ^ Klerk i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923), forfattet af L. Moltesen