Klid er kornets hårde, ydre lag. Kliden er rig på kostfibre (cellulose), protein, sunde plantefedtstoffer, kulhydrater, vitaminer og mineraler.

Kleiekotzer fra det 18. århundrede i en tysk mølle. Masken sad på en åbning hvor kliden blev ført ud af kværnen. Masken var samtidig møllens beskytter.[1]

Klid findes i mange kornsorter, f.eks. hvede, havre, byg, ris, majs og hirse. Den fjernes ofte før kornet forarbejdes til mel (raffineret/hvidt mel) eller polerede korn (hvide/raffinerede ris, polerede hvedekorn til bulgur m.v.). Når kliden raffineres bort opnår man en længere holdbarhed (fordi størstedelen af fedtstofferne og en del af proteinet er fjernet), en mere neutral smag og en mere hvid farve. Er kliden ikke fjernet har man fuldkornsmel, brune ris m.v., som har bevaret kornets fulde næringsindhold.

Klid må ikke forveksles med avner, den yderste, hårde skal om kornet, som er ufordøjelig for mennesker.

ReferencerRediger

 Stub
Denne artikel om mad eller drikke er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 Stub
Denne artikel om biologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.