En klimaskov er en anlagt skov, hvis primære formål er at kompensere for CO2-udledning, og som kan være optimeret til at optage særligt meget CO2. I Danmark er klimaskove anlagt på offentlig jord som fredskov sikret mod fremtidig fældning igennem skovloven, der sikrer fremtidig CO2-binding.

Den første danske klimaskov blev anlagt på privat jord i Brande i 2016,[1] og den første offentlige klimaskov, hvis design var optimeret til CO2-optag af forskere, blev anlagt som fredskov på Samsø i 2021.[2] [3]

I september 2019 indsamlede TV 2 midler til at rejse 1 million nye træer i Danmark for at kompensere for CO2-udledning. Det skete igennem landsindsamlingen Danmark planter træer, som i foråret 2022 havde ført til plantningen af 48 nye offentligt tilgængelige skove i Danmark med 1.081.000 nye træer.[4]

I april 2022 plantede den statslige Klimaskovfond sin første klimaskov i Guldborgsund med planer om at etablere 24 danske klimaskov på 230 hektar.[5]

Referencer redigér

  1. ^ "Første klimaskov ligger ved Brande". Brande Bladet.
  2. ^ "Ny klimaskov på Samsø". Jyllands-Posten.
  3. ^ Samsø Kommune. "Samsøs klimaskov er allerede betalt". Arkiveret fra originalen 4. juli 2022. Hentet 19. juni 2022.
  4. ^ TV 2. "Landets største folkeskov indvies".
  5. ^ Den Danske Klimaskovfond. "Klimafonden planter sin første skov" – via Ritzau.