Kloakdyrene (Monotremata) er en orden af pattedyr i underklassen Prototheria. De adskiller sig fra alle andre pattedyr ved ikke at føde levende unger, men derimod lægge æg. Kloakdyrene deles i to familier, myrepindsvin (Tachyglossidae) og næbdyr (Ornithorhynchidae) − i alt findes fem nulevende arter, der kun er udbredt i Australien og Ny Guinea.

Kloakdyr
Kortnæbbet myrepindsvin
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukaryota
OverrigeOpisthokonta
RigeAnimalia (Dyr)
UnderrigeBilateria
RækkeChordata (Chordater)
UnderrækkeVertebrata (Hvirveldyr)
InfrarækkeGnathostomata
OverklasseTetrapoda (Tetrapoder)
KlasseMammalia (Pattedyr)
UnderklassePrototheria
Gill, 1872
OrdenMonotremata
C.L. Bonaparte, 1837
Familier
Hjælp til læsning af taksobokse

Udbredelse redigér

De tre arter af langnæbbede myrepindsvin findes kun på Ny Guinea, mens det kortnæbbede myrepindsvin lever over det meste af Australien, på Tasmanien og på Ny Guinea.[1] Næbdyret lever ved østkysten af Australien og på Tasmanien.

Opståen redigér

Kloakdyrene skilte sig ud fra de øvrige pattedyr meget tidligt i udviklingen, omkring midten af Juratiden for 165 millioner år siden. Til sammenligning skiltes pungdyr og placentale pattedyr sig først for omkring 100 millioner år siden. Kloakdyrene er altså en meget gammel pattedyrsform, som på mange måder har udviklet sig uafhængigt af de andre pattedyr og bevaret mange af krybdyrstrækkene.

Generel karakteristik redigér

Kloakdyr har som deres navn antyder kun en kloak, som krybdyrene. Dvs. kun en enkelt åbning bagi til urin, afføring og kønsåbning. Herudover lægger kloakdyrene æg, med en blød læderagtig skal som krybdyrene.

Men kloakdyrene hører alligevel til pattedyrene. De har pels, tre øreknogler, en enkelt knogle i underkæben samt mælkekirtler, og dyrene er i stand til at regulere deres kropstemperatur – alle sammen pattedyrskarakteristika.

Klassifikation redigér

Underklasse: Prototheria

Kilder redigér

Noter redigér

  1. ^ iucnredlist.org: Tachyglossus aculeatus


 
Wikimedia Commons har medier relateret til: