Knightsbridge Station

station på metronettet i London

Knightsbridge Station er en London Underground-station i Knightsbridge i bydellen Kensington and Chelsea. Den er på Piccadilly line mellem South Kensington og Hyde Park Corner, og ligger i takstzone 1.

Knightsbridge Station
Indgang på Sloane Street
Overblik
Land Storbritannien
Kommune Kensington and Chelsea
Jernbane Piccadilly line Rediger på Wikidata
Nabostationer Hyde Park Corner Station, South Kensington Station Rediger på Wikidata
Åbningsdato 15. december 1906
Takstzone 1
Perronspor 2
Arkitekt Leslie Green Rediger på Wikidata
Koordinater 51°30′6″N 0°9′39″V / 51.50167°N 0.16083°V / 51.50167; -0.16083Koordinater: 51°30′6″N 0°9′39″V / 51.50167°N 0.16083°V / 51.50167; -0.16083
Transport
Operatører London Underground
Passagertal
London Underground[1]
2008 19,64 mio.
2009 20,162 mio.
2010 20,2 mio.
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Historie redigér

Stationen blev åbnet den 15. december 1906 af Great Northern, Piccadilly and Brompton Railway (GNP&BR, nu Piccadilly line). Ved åbningen foregik adgangen til perronerne med fire elevatore og en nødtrappe med forbindelse til parallelle gangtunneler og -broer til midten af perronerne. Den oprindelige stationsbygning var designet af Leslie Green og lå på Brompton Road, nær krydset med Knightsbridge og Sloane Street. Der var en bagindgang i Basil Street.

Stationens beliggenhed i et travlt og fashionabelt shoppingdistrikt gjorde, at stationens belægning var høj fra begyndelsen, især på grund af den lokale tilstedeværelse af stormagasinerne Harrods og Harvey Nichols. Dette stod i kontrast med banens næste station mod vest, Brompton Road, hvor passagertallene var så lave, at mange tog kort efter åbningen ikke længere stoppede der.

Ombygning redigér

I begyndelsen af 1930'erne gjorde muligheden for offentlige tilskud, der skulle stimulere den svage økonomi, at Underground Group udførte et større moderniseringsprogram, hvor mange stationer i det centrale London blev ført up-to-date med rulletrapper, der erstattede de oprindelige elevatorer. Knightsbridge var en af de Piccadilly line-stationer, der nød godt af installationen af rulletrapper.

For at kunne føre rulletrapperne ned til de eksisterende perroner uden massive underjordiske ombygninger eller store driftsforstyrrelser, blev en ny billethal anlagt under Brompton Road/Knightsbridge/Sloane Street-krydset og nye cirkulationsgange blev anlagt i det nedre niveau. Der blev etableret en ny stationsindgang i den eksisterende bygning på hjørnet af Brompton Road og Sloane Street, og de oprindelige indgange blev lukket, og bygningen blev efterfølgende revet ned. Indgange i gangtunneler i krydset øvrige hjørner gjorde at fodgængere undgik trafikken i det travle kryds.

For at lette trængsel, blev det besluttet at opføre en supplerende indgang i perronernes vestlige ende, nærmere Harrods. Den supplerende udgang ville yderligere mindske passagermængden på Brompton Road, så denne station blev lukket. Der blev opført en separat billethal til de vestlige rulletrapper, der havde adgang gennem en lang gangtunnel fra den overjordiske indgang på hjørnet af Hans Crescent. Denne smalle gangtunnel blev et regulært problem, da der blev trængt, når grupper af passagerer forsøgte at passere hinanden i den snævre gang.

I 2004 blev denne trængsel løst, ved udvidelsen af denne udgang til et stort cirkulationsområde under vejen, med udgange fra stationen gennem en trappe midt i vejen.

Stationen gennemgik sin første store renovering af perronerne siden ombygningen, hvor de flødefarvede fliser fra 1930'erne blev skjult bag en moderne metalbeklædning.

Boligkomplekset One Hyde Park overfor station, der åbnede i december 2010, har sin egen indgang til stationen.

I populærkulturen redigér

Stationen var med i en episode af Rumpole of the Bailey (Rumpole and the Children of the Devil) fra 1992, hvor Horace Rumpole og sin kone Hilda rejser dertil fra henholdsvis Temple og Gloucester Road Stationer. De går ud fra Knightsbridge Station fra trapperne i på hjørnet af Hans Crescent og Brompton Road, der siden er blevet lavet til hovedindgang til en Zara-tøjbutik på 79 Brompton Road.

Åbningsscenen i filmudgaven af Henry James's The Wings of the Dove fra 1997 foregik på de østgående perroner på både Dover Street og Knightsbridge Stationer. Begge var optaget i det samme studie, fuldendt med en kørende genopbygget udgave af et 1906-materiel.

Transportforbindelser redigér

London buslinje 9, 10, 14, 19, 22, 52, 74, 137, 414, C1, natlinjer N9, N19, N22, N52, N74 og N137.

Galleri redigér

Referencer redigér

  1. ^ "Customer metrics: entries and exits". London Underground performance update. Transport for London. 2003-2010. Hentet 8. maj 2011.

Eksterne henvisninger redigér

  Foregående station       London Underground     Efterfølgende station  
 
    Tidligere rute    
  Foregående station       London Underground     Efterfølgende station