Kolby Mølle

hollandsk mølle på Samsø

Kolby Mølle er en hollandsk vindmølle med kælder med gennemkørsel til vogntransport. Den har en jordomgang, hvorfra vingerne med et vingefang på 20 meter påsættes sejlene manuelt.

Kolby Mølle
Kolby,Samsø
Møllen beliggende på Senhøj øst for Kolby
Bygget år 1859
Type Hollandsk vindmølle
Adresse Kåsenvejen 16, Kolby Kås, 8791 Tranebjerg
Forening Kolby Møllelaug
Status Funktionsdygtig museumsmølle

Undermøllen er grundmuret, mens overmøllen er ottekantet og spåntækket. Hatten er løgformet og spåntækket. Møllen krøjes med kæde, idet den er udstyret med det i Danmark ret sjældne amerikanske krøjeværk.[1] Møllen blev opført som kornmølle i 1859 i Søbyvad, hvor den var supplement til vandmølle. Den blev imidlertid overflødig, da Søbyvad blev udvidet med en mølledam, og vindmøllen blev solgt og flyttet til Kolby i 1899. Transporten fyldte 99 vognlæs, men 25. april 1900 var den genopført og kunne indvies.[1] Den fungerede som kornmølle indtil driften blev indstillet i 1947.


Litteratur redigér

  • Lebech-Sørensen, Anne Marie (2001). Vindmøller og vandmøller i Danmark. Vol. 1. Forlaget Skib. s. 109-112.

Kilder og eksterne henvisninger redigér

  1. ^ a b Lebech-Sørensen (2004), s. 111

55°48′3″N 10°32′34″Ø / 55.80083°N 10.54278°Ø / 55.80083; 10.54278