Kongeriget Essex

Kongeriget Essex eller Østsaksernes Kongerige (oldengelsk: Ēast Seaxna Rīce; latin: Regnum Orientalium Saxonum), va ren af de syv traditionelle kongeriger i det angelsaksiske heptarki.[1] Det blev grundlagt i 500-tallet og dækkede det områder, som senere blev til countierne Essex Essex, Hertfordshire, Middlesex og i en kort periode Kent. Kongerne af Essex var ofte underlagt konger fra andre kongeriger i større eller mindre grad.[2] Den sidste konge af Essex var Sigered og i 825 overgav han kongeriget til Egbert af Wessex.[3]

Kongeriget Essex
Østsaksernes Kongerige

Ēast Seaxna Rīce
Regnum Orientalium Saxonum
527–825
Essex' placering
Sprog Oldengelsk, latin
Regeringsform Monarki
Monark  
• 527–587
Æscwine (første)
• 798–825
Sigered (sidste)
Historisk periode Heptarkiet
• Etableret
527
• Ophørt
825
Efterfulgte
Efterfulgt af
Subromersk Britannien
Kongeriget Wessex

ReferencerRediger

  1. ^ Det latinske navn blev bl.a. brugt af William af Malmesbury.
  2. ^ Yorke, Barbara (1985). "The Kingdom of the East Saxons". I Clemoes, Peter; Keynes, Simon; Lapidge, Michael (red.). Anglo-Saxon England 14. Cambridge University Press. s. 31-36.
  3. ^ Swanton, Michael, red. (1996). The Anglo-Saxon Chronicles. Phoenix Press. s. 60.

LitteraturRediger

  • Carpenter, Clive. Kings, Rulers and Statesmen. Guinness Superlatives, Ltd.
  • Ross, Martha. Rulers and Governments of the World, Vol. 1. Earliest Times to 1491.

Koordinater: 50°N 0°Ø / 50°N 0°Ø / 50; 0