Kongeskibet Dannebrog (1879-1932)

For alternative betydninger, se Kongeskibet Dannebrog. (Se også artikler, som begynder med Kongeskibet Dannebrog)

Kongeskibet Dannebrog (Det første Dannebrog, hjuldamper: 1879-1932) var kongeskib under Kong Christian IX, Frederik VIII samt Christian X. Skibet tjente som kongeskib i 53 år, inden det blev taget ud af brug i 1932, hvor det nuværende Dannebrog overtog tjansen som kongeskib. I 1934 blev det det første Dannebrog solgt til ophug.

  Dannebrog
Kongeskibet Dannebrog 1907 eller senere. Foto fra Orlogsmuseet.
Kongeskibet Dannebrog 1907 eller senere. Foto fra Orlogsmuseet.
Klasse
Type Kongeskib
Historie
Værft Burmeister & Wain
Søsat 6. oktober 1879
Taget i brug 7. juni 1880
Udgået 1932
Skæbne Solgt til ophugning 1934
Tekniske data
Deplacement 890 tons (1.100 tons fra 1907)
Længde 60,65 meter / 72 m.
Bredde 8,16 meter
Dybgang 3,62 meter
Fremdrift 1.000 Hk
Fart 13,4 knob (fra 1907)
Besætning 56 mand
Artilleri 2 stk. 57 mm revolverkanoner, 1 stk. 40 cm spejlprojektør
Dannebrogs anker opsat som mindesmærke i Horten i Norge.

Det gamle kongeskib, hjuldamperen Dannebrog med de store hjulkasser på siderne, hejste kommando i 1880.[1]

Efter kommandohejsningen i artilleriskibet Niels Juel i 1923 blev dette skib undertiden udrustet som kongeskib på længere togter, og det gamle kongeskib kunne nu udfases. Der blev lagt planer om et nyt kongeskib, som skulle kunne bruges under kongefamiliens sejladser såvel i hjemlige farvande som i Nordatlanten.[1]

Udpluk af rejser[2] redigér

Dato: Tjeneste:
1880-1892 I sommermånederne på togt i danske farvande med enkelte besøg i udenlandske havne
1893 På rejse til England, eskorteret af krydseren VALKYRIEN i anledning af Hertugen af York og Prinsesse Marie af Tecks giftermål
1902 På togt til Aarhus i anledning af, at prins Christian og prinsesse Alexandrine modtog slottet Marselisborg som gave
23. november 1905 - 1. december 1905 Førte prins Carl af Danmark, der nu var udråbt til Norges Konge, Haakon VII, sammen med dronning Maud og kronprins Olaf til Norge, eskorteret af panserskibet OLFERT FISCHER og krydseren GEJSER
15. juni 1906 - 2. juli 1906 På togt ledsaget af panserskibet HERLUF TROLLE og krydseren HEKLA til Trondhjem, Norge, i anledning af Kong Haakon VII og Dronning Mauds kroning
December 1906 - 1907 *) Hovedreparation, hvor skibet blev forlænget til 72 meter og hovedmaskineriet udbygget. Tonnagen blev samtidigt forøget til 1.100 tons
1909 I sommermånederne på togt i danske farvande, fra 11. - 23. juli på rejse til Rusland, eskorteret af krydseren GEJSER
14. maj 1912 - 17. maj 1912 Sammen med kystforsvarsskibet OLFERT FISCHER til Travemünde for at bringe kisten med Kong Frederik VIII, der var død i Hamborg 14. maj,  tilbage til København
1913 I sommermånederne på togt i danske farvande, samt besøg i Landskrona, Sverige og Rostock, Polen
1914 På besøg i Sheernes, Dover Calais og Amsterdam og senere på togt i danske farvande
1914-1918 Oplagt pga. 1. verdenskrig
1919 I sommermånederne på togt i danske farvande
9. juli 1920 - 17. juli 1920 På togt til Sønderjylland i anledning af genforeningen 10. juli 1920
1921-1931 I sommermånederne på togt i danske farvande
Juni 1934 Solgt til ophugning

Referencer redigér

  1. ^ a b "Finn Hillmose - Kongeskibet Dannebrog og andre kongeskibe". Arkiveret fra originalen 27. marts 2016. Hentet 20. juli 2017.
  2. ^ Flåden historie - Dannebrog (1880-1931)

Eksterne henvisninger redigér

Se også redigér