Åbn hovedmenuen

Konservesdåse

en cylinderformede dåse eller kasseformede med runde hjørner lavet af blik i aluminium - eller tyndt stål med endnu tyndere tinoverflade
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Dåse.
Moderne konservesdåser fra Heinz.
Aluminiumsdåse med åbnering.
Tværsnitsbillede af en konservesdåses tops dåsesøm. Her ses det at toppens foldninger gør konservesdåsen hermetisk tæt.

En konservesdåse er en cylinderformede dåse eller kasseformede med runde hjørner lavet af blik i aluminium - eller tyndt stål med endnu tyndere tinoverflade. Tinoverfladen hindrer korrosion af stålet. Aluminium bliver hurtigt korrosionsbestandigt i luft grundet den tynde oxidhinde.

En del dåsemad har faktisk bedre ernæring end friske råvarer i Danmark.[1]

I nyere tid, bliver de fleste konservesdåser i UK[2] beklædt med et plastlag på indersiden som indeholder bisphenol A (BPA). Denne plastoverflade forhindrer syrer og andre stoffer i at korrodere dåsens tin eller aluminium, men kan lække BPA i dåsemaden.[3][4]

En dåse (uden åbnering) kan åbnes uden dåseåbner ved at slibe toppen (faktisk dåsesømmen) mod en plan betonoverflade og herefter trykke låget ud ved at presse fingrene mod siderne.[5]

HistoriskRediger

 
Konservesafdelingen hos NK i 1930.

I 1809 fandt den parisiske konditor Nicholas Appert på at opbevare mad i lufttomme, forseglede glas. Appert var fast besluttet på at vinde den pris på 12.000 francs, Napoleon havde udlovet til en løsning på militærets behov for billig konservering af store mængder mad.[6] Men glassene var ikke egnet til transport og blev hurtigt udskiftet med cylinderformede dåser lavet af blik - tyndt stål med endnu tyndere tinoverflade. Den franske hær begyndte at eksperimentere med Apperts opfindelse, men processen var både dyr, langsommelig og besværlig. Soldaterne måtte bruge en bajonet eller hvad de havde ved hånden til at åbne dåserne, der var lavet af tykt metal. Det var også vanskeligt at transportere dåserne til fronten, og de blev aldrig den succes, Napoleon havde håbet. Den fabrik, Appert havde bygget for præmiepengene, brændte under de allieredes invasion af Frankrig. I mellemtiden havde englænderen Peter Durand i 1810 taget patent på Apperts metode. I 1812 solgte Nicholas Appert sit patent til to englændere, Bryan Donkin og John Hall.

I begyndelsen var konserves kun for de rige, men de foretrak friske madvarer. Det var derfor et meget begrænset marked. Men efterhånden betød faldende produktionsomkostninger og en række forbedringer, at efterspørgslen steg, og firmaer som Nestlé og Heinz begyndte at fremstille dåsemad til arbejderklassen i byerne. Da første verdenskrig brød ud i 1914 fik konservesdåsen sit helt store gennembrud. Dåserne med billig, kalorierig mad kunne nemt transporteres til fronten og opbevares i de fugtige skyttegrave uden at blive dårlig. Især den franske konserves var berygtet for det uappetitlige indhold, men efter krigen forbedrede fabrikanterne kvaliteten, og konservesdåser som vi kender dem i dag kan findes i ethvert køkkenskab. Fransk konserves er nu på højde med mange friske råvarer.

Den historiske "brøler" er, at dåseåbneren først blev opfundet 48 år senere end konservesdåsen - i 1958. Indtil 1958 blev der blev anvendt bajonetter, lommeknive og hammer og mejsel til at åbne konservesdåser med.[7][8]

Se ogsåRediger

Kilder/referencerRediger

  1. ^ aktivtraening.dk: 10 gode dåser. Dåsemad har et blakket ry, men der er masser af sundhed gemt bag metallet, hvis du vælger de rette dåser. Visse typer dåsemad er faktisk bedre end deres friske varianter
  2. ^ Hickman, Martin (2010-04-01). Revealed: the nasty secret in your kitchen cupboard. London: The Independent. Arkiveret fra originalen 2010-04-02. Hentet 2010-04-01. 
  3. ^ 11. aug 2017, kemi.taenk.dk: Konserves: Skal du vælge dåse, pap eller glas? Citat: "...Dåser til for eksempel flåede tomater, fiskekonserves eller sodavand kan være tilsat et tyndt lag lak eller plastik på indersiden. Det er for at forhindre, at metallet smitter af i maden. Lakken på indersiden af konservesdåsen kan være af typen epoxy. Denne lak indeholder det problematiske stof bisphenol A...", backup
  4. ^ 27. apr. 2016, alt.dk: Fokus på dåsemad: Tør du spise det? Makrel og tomater er sundt ... bare ikke på dåse. Hormonlignende og sundhedsskadelige stoffer skjuler sig nemlig i vores dåsemad − se, hvad du især skal undgå Citat: "...når du slukker tørsten med en cola eller spiser en gang pasta bolognese med flåede tomater, kan du samtidig indtage en vis mængde bisphenol A, der i kroppen kan opføre sig som en svag udgave af det naturlige kvindelige hormon østrogen. Det kan medføre en lang række problemer, siger Katrine Bay, som er humanbiolog og bl.a. arbejder på Center for Hormonforstyrrende Stoffer, hvor man siden 2008 har undersøgt de hormonforstyrrende stoffer og deres indvirkning på kroppen..."
  5. ^ Youtube: CrazyRussianHacker: How to Open a Can without Can Opener - Zombie Survival Tips #20
  6. ^ 13. aug 2014, ing.dk/blog: Kan vi gentage historien om Napoleons konservesdåse?
  7. ^ 3. december 1999, information.dk: Årtusindets opfindelse Citat: "...Den frygtelige sandhed er, at opfinderen af konservesdåsen simpelt hen glemte at opfinde et redskab til at åbne den ny opfindelse med. Den skyldige var den britiske handelsmand Peter Durand, som i 1810 udviklede dåsen til brug for den kongelige flåde. De stakkels soldater måtte ved spisetid prøve at få fingre i de indesluttede lækkerier ved hjælp af bajonetter eller kraftige lommeknive. Hvis alt andet slog fejl, kunne et velrettet riffelskud få has på dåsen. En dåse med kalvekød, som den britiske søofficer og polarforsker Sir William Parry medbragte på en arktisk ekspedition i 1824, bar følgende brugsanvisning: "Skær rundt om den øverste kant med hammer og mejsel"...", backup
  8. ^ 15-12-2011, peterlundmadsen.dk: konservesdåse Citat: "...De første konservesdåser blev taget i anvendelse omkring år 1810. Deres popularitet var dog til at starte med begrænset - primært fordi dåseåbneren først blev opfundet i 1858...", backup