Kopal

fælles betegnelse for adskillige sorter harpiks

Kopal er en fælles betegnelse for adskillige sorter harpiks, der bruges i farve- og lakfabrikation. Kopaler bruges også i visse former for røgelse bl.a. kongerøgelse. De inddeles i bløde og hårde kopaler (hårdheden sammenlignes med stensalts). Nogle af kopalerne er fossile og nærmer sig rav.

Kopal fra Madagaskar.

Nogle bløde kopalerRediger

Kuglekopal eller vestindisk kopal er bløde kopaler fra Vestafrika og Vestindien.

Kaurikopal er en fossil kopal, der findes i Australien. Den findes i klare klumper, der kan være fra lysegule til brune i farven. Den har en behagelig lugt. Den anvendes en del i lakfabrikationen.

Manilakopal ligner i udseende kaurikopal, men har et lidt lavere smeltepunkt.

Borneokopal er lysegul og har som regel drypstensform.

Nogle hårde kopalerRediger

Zanzibarkopal er fossil og opgraves på Afrikas østkyst. Klumperne har ofte en overflade, der minder om gåsehud. Den kan være fra bleggul til rødlig i farven. Det er den hårdeste og værdifuldeste af kopalerne med et højt smeltepunkt.

Sierra Leone-kopal eller kiselkopal findes som kugle- eller dråbeformede stykker. Udvendigt er de mørke og uklare, indeni er de glasklare og kan være bleggule, rødlige eller grønlige.

Angolakopal findes i uregelmæssige klumper med en tyk, rødgul skorpe. Indeni er de farveløse eller lysegule. Smeltepunktet er højt.

Benguelakopal findes i nævestore klumper, der indvendigt er lysegule.

Anvendelse og egenskaberRediger

De forskellige kopaler kan ikke opløses i de samme opløsningsmidler. Borneo-, Angola-, Benguela- og Manilakopal kan opløses i absolut alkohol. I iltet terpentinolie kan Manila-, Kauri- og Sierra Leonekopal opløses, hvis de forinden er pulveriseret fint. Borneo- og Benguelakopal kan også opløses i iltet terpentinolie. Kauri- og Manilakopal kan opløses i rosmarinolie og kajeputolie.

For at kopal kan bruges til fremstilling af fede olielakker, skal de ophedes i en retort, ved tørdestillation. Herved mister de et indhold af vand og forskellige olier.

LitteraturRediger

  • Kemi og Materiallære for Malere. – København 1910 / C.V. Jørgensen & J. Briegel Høm.

Eksterne henvisningerRediger