Åbn hovedmenuen

Kotra (hviderussisk: Котра, tr. Kotra, litauisk: Katra) er en 109 km lang flod i Hviderusland og Litauen. Floden er kendt på grund af et sjældent fænomen af flodforgrening.

Kotra
Overblik
Lande Hviderusland, LitauenRediger på Wikidata
Geografi
Udspring Flodforgreningen fra Ula 22 km sydøst for Varėna
53°54′1.1″N 23°47′18.8″Ø / 53.900306°N 23.788556°Ø / 53.900306; 23.788556
Udmunding Nemunas
Fysiske kendetegn
Længde 109 km
Middelvandføring 12,8[1] /s
- målested
Ved udmundingen i Nemunas
Afvandingsareal 2.010 km²
Afvandings­område Hviderusland Hviderusland
Litauen Litauen

Ula, der har sit udspring i Hviderusland, flyder i en nordvestlig retning. På grænsen mellem Hviderusland og Litauen, nær landsbyen Paramėliai, omkring 22 km sydøst for Varėna i Alytus apskritis, grener Ula sig ud i to selvstændige floder: Kotra, en biflod til Nemunas flyder mod sydvest, og Ula, en biflod af Merkys, flyder mod nordvest. Flodforgrening opstod i anden halvdel af 1800-tallet, da Ula på grund af erosion krydsede vandskellet mellem sit eget og Kotras afvandingsområde. Resultatet er, at Ula udvidede sit afvandingsområde med ca. 410 km², og Kotra mistede to bifloder. Processen forårsagede samtidig et fald i grundvandstanden og den næsten totale forsvinden af flere store søer i området.

Kotra udgør grænsen mellem Hviderusland og Litauen på de første 24 km af dens løb, og på de resterende 85 km til udmundingen i Nemunas løber Kotra gennem Hviderusland.

På strækningen langs grænsen flyder Kotra langs de sydlige dele af Čepkeliai-sumpene, et vådområde af international betydning. Med ændringerne i afvandingsområdet og grundvandsstanden er omkring 20 km² af åbne moser overgroet med træer. Varėna distriktskommune har etableret et 1.085 km² stort reservoir for at beskytte det naturlige vådmiljø.

KilderRediger

  1. ^ KOTRA, hentet 22. januar 2015, (hviderussisk)

Eksterne henvisningerRediger