Kristian Hundebøll
Kristian Hundebøll (født 22. april 1966 i Hjørring) er en dansk erhvervsleder, der siden 2013 har været koncernchef i DLG, som er et andelsselskab, der er ejet af mere end 26.000 danske landmænd. DLG servicerer virksomheder og private inden for de tre forretningsområder: Food, Energy og Housing[1].
Kristian Hundebøll | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Kristian Johnsen Hundebøll 22. april 1966 (58 år) |
Nationalitet | dansk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Cand.scient.pol., Aarhus Universitet suppleret med INSEAD, MIT og Harvard Business School |
Beskæftigelse | Group CEO, DLG |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dannebrogordenen, 2014 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Kristian Hundebøll er søn af Regnar Hundebøll og Anna Maria Hundebøll. Han er opvokset i Hjørring og Ølgod, og blev student fra Grindsted Gymnasium i 1985. Han færdiggjorde sin cand.scient.pol. på Aarhus Universitet i 1994[2].
Efter studierne blev han ansat som EU-rådgiver i internationalt kontor under det daværende Fyns Amt med base i både Danmark og Bruxelles.
I 2001 vendte han hjem til Danmark og blev ansat som direktionsassistent i DLG. I 2003 blev han forfremmet til direktør og medlem af koncerndirektionen. Her havde han bl.a. ansvaret for DLG's entre på det tyske marked[3].
I 2010 blev han udnævnt til vicekoncernchef og i 2012 til sideordnet administrerende direktør i DLG sammen med den mangeårige administrerende direktør Asbjørn Børsting. Siden 2013 har Kristian Hundebøll haft det overordnede ansvar i DLG.
Ved siden af jobbet som koncernchef i DLG besidder Kristian Hundebøll en række bestyrelsesposter i DLG´s datterselskaber. Derudover har han været formand for INTERCOOP Europe (brancheorganisationen for europæiske landbrugsselskaber) og formand i Dansk Korn og Foderstof (DAKOFO)[4].
Desuden har Kristian Hundebøll været en toneangivende skikkelse i landbrugets grønne omstilling, som der gennem de seneste år er kommet et massivt fokus på. Kristian Hundebøll blev udnævnt som formand for Den Globale Klima-Task Force, som er nedsat af Landbrug & Fødevarer[5].
Derudover er Kristian Hundebøll medlem af Nationalbankens bestyrelse[6] samt DI’s udvalg for erhvervspolitik[7].
Hædersbevisninger
redigér- Ridderkorset af Dannebrogordenen, 2014[8]
Eksterne henvisninger
redigér- ^ Forretningen - DLG - Landbrugets foretrukne samarbejdspartner
- ^ Biografi - Kraks Blå Bog
- ^ Han har rusket op i DLG
- ^ Dakofo vælger ny formand | LandbrugsAvisen
- ^ Udpeger DLG-chef som formand: L&F nedsætter Global Klima-Task Force
- ^ Repræsentantskab og bestyrelse
- ^ Erhvervspolitik, DI's udvalg for - DI
- ^ Kraks Blå Bog 2015-2016 Arkiveret 28. april 2016 hos Wayback Machine, s. 602