Krkonosen/Karkonosze biosfærereservat

Krkonosen/Karkonosze biosfærereservat [1] (tjekkisk: [ˈkr̩konoʃɛ], polsk:[karkɔˈnɔʂɛ]) er et grænseoverskridende biosfærereservat, blandet bjerg- og højlandssystem udpeget af UNESCOs Menneske og biosfære-program som Krkonose/Karkonosze-bjergene i 1992.[2] Det ligger i grænseområdet af Tjekkiet og Polen.[1] Der er kun få vellykkede grænseoverskridende biosfærereservater, som f.eks.Østkarpatiske Biosfærereservat, på grund af kontrasterende mål i andre fælles områder, der er dækket af MAB.[3]

Krkonose / Karkonosze grænseoverskridende biosfærereservat
Udsigt over Śnieżka i Śnieżnik Landskabspark
Ligger i Tjekkiet og Polen
Område Krkonose/Karkonosze-bjergene
Areal 603,62 km²
Oprettet 1992
Oversigtskort
Krkonosen/Karkonosze biosfærereservat ligger i Tjekkiet
Krkonosen/Karkonosze biosfærereservat
Krkonosen/Karkonosze biosfærereservat
Krkonose / Karkonosze grænseoverskridende biosfærereservats beliggenhed

50°42′36″N 15°38′14″Ø / 50.7100511°N 15.6373419°Ø / 50.7100511; 15.6373419

Kort over det centrale Krkonose Karkonosze

Området redigér

 
Krkonose/Karkonosze Passet
 
Selvom reservatet deles af to lande, er selve ikke alle stednavne tosprogede

Krkonose/Karkonosze- økosystemet forvaltes af Biosphere Reserve Bilateral Board sammensat af tjekkiske og polske specialister,[1] med økonomisk støtte fra Global Environment Facility (GEF).[4] Det er en "økologisk ø", kendt af UNESCO for sin overflod af bjergenge med et netværk af hytter og en betydelig infrastruktur både til vinter- og sommersport såvel som kvalificeret turisme.[5]

Landskabsrelieffet på den polske side af biosfærereservatet adskiller sig betydeligt fra den tjekkiske del. Den er meget stejl og mangler derfor menneskelig udvikling, men i stedet er den dækket af tætte skove. Men både polske og tjekkiske bjerge er lige påvirket af kraftig luftforurening. Krkonose/Karkonosze-bjergene besøges af over 10 millioner besøgende årligt, for det meste vandrere og skiløbere, med omkring 6-8 millioner i Tjekkiet og 2,5-3 millioner på den polske side af systemet i 2002.[5]

Miljø redigér

Biosfærereservatprogrammet Krkonose/Karkonosze drives af ni tjekkisk-polske arbejdsgrupper,[1] som hver især fokuserer på et særskilt emneområde, herunder naturbevarelse, turisme, skovdrift og lokalsamfund blandt andet. Deres bilaterale bestyrelse er et forum for grænseoverskridende kommunikation vedrørende juridiske spørgsmål samt udviklingsplaner og videnskabelig forskning. De solbeskinnede sydskråninger adskiller sig fra de nordlige skråninger også i deres habitat, selvom begge grundlæggende består af alpin tundravegetation med subarktiske tørvemoser og granskove. Netværksadministrationen er delt mellem Krkonose Nationalpark og Karkonosze Nationalpark myndigheder, [1] med hovedkvarter i henholdsvis Vrchlabí og Jelenia Góra.

Referencer redigér

  1. ^ a b c d e UNESCO (2007). "Krkonose / Karkonosze; Czech Republic / Poland". General Description. Biosphere Reserve Information. United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization. Hentet 13. januar 2013.
  2. ^ Krkonoše/Karkonosze Transboundary Biosphere Reserve, Czech Republic/Poland på unesco.org
  3. ^ Urami Manage Goodale (2003). A Transboundary Management Plan. Trans-Boundary Protected Areas: The Viability of Regional Conservation Strategies. Routledge. s. 98. ISBN 1560220953. Hentet 15. januar 2013. The establishment of a permanent common structure has been achieved in only two cases: the Krkonose/Karkonosze Biosphere Reserve [and] the East Carpathians Biosphere Reserve... All other sites rely exclusively on personal contacts... (Juliet J. Fall)
  4. ^ World Conservation Congress (1998). Krkonose/Karkonosze (in) Transfrontier Biosphere Reserves as models for management of shared ecosystems. Biosphere Reserves - Myth Or Reality. IUCN World Commission on Protected Areas. ISBN 2831704553. Hentet 15. januar 2013.
  5. ^ a b UNESCO (2011). "The Krkonoše / Karkonosze Transboundary Biosphere Reserve (BRKK)" (PDF). UNESCO Biosphere Reserve on the Czech-Polish boundary. The United Nations Educational, Scientific and Culture Organization. s. 36. Arkiveret fra originalen (PDF file, direct download 2.00 MB) 1. maj 2015. Hentet 13. januar 2013.