Krogsbølle Sogn
Krogsbølle Sogn er et sogn i Bogense Provsti (Fyens Stift).
| Krogsbølle Sogn | |
|---|---|
 Sognets placering | |
| Oplysninger | |
| Stift | Fyens Stift |
| Provsti | Bogense Provsti |
| Pastorat | Krogsbølle-Norup Pastorat |
| Kirke(r) | Krogsbølle Kirke |
| Kommune (før 2007) | Otterup Kommune |
| Kommune (2007-) | Nordfyns Kommune |
| Indbyggere | 986 (2024)[1] |
| Medlemmer af Folkekirken | 800 (2024)[1] |
| Medlemsandel | 81,1 % |
 | |
| Krogsbølle Kirke | |
| Hjemmeside |
http://www.krogsboelle-norup.dk  |
| Sogneportalen | sogn.dk |
| J.P. Trap Kongeriget Danmark | Krogsbølle Sogn |
| Sognenummer | 7848 |
| DigDag |
digdag.dk |
I 1800-tallet var Krogsbølle Sogn et selvstændigt pastorat. Det hørte til Skam Herred i Odense Amt. Krogsbølle sognekommune blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Otterup Kommune, der ved strukturreformen i 2007 indgik i Nordfyns Kommune.
I Krogsbølle Sogn ligger Krogsbølle Kirke.
redigér
I sognet findes følgende autoriserede stednavne:
- Agernæs (areal, bebyggelse, ejerlav)
- Agernæsgård (landbrugsejendom)
- Alléhuse (bebyggelse)
- Askø (areal)
- Ballemose (bebyggelse)
- Bårdesø (bebyggelse, ejerlav)
- Bårdesø Strand (bebyggelse)
- Egebjerggård (ejerlav, landbrugsejendom)
- Egeby (bebyggelse)
- Gamle Herres Skov, Den (bebyggelse)
- Gundstrup (bebyggelse, ejerlav)
- Gyngstrup (bebyggelse, ejerlav)
- Haveskov (areal)
- Jørgensø (bebyggelse)
- Jørgensø Strand (bebyggelse)
- Kristiansminde (bebyggelse)
- Krogsbølle (bebyggelse, ejerlav)
- Kørup (ejerlav, landbrugsejendom)
- Lillebro Huse (bebyggelse)
- Nærå Strand (vandareal)
- Skovhuse (bebyggelse)
- Soldalen (bebyggelse)
- Tørresø (bebyggelse, ejerlav)
- Tørresø Strand (bebyggelse)
Træk af Krogsbølle sogns historie redigér
Ser man på de historiske bygninger i Krogsbølle sogn, skiller særligt tre bygninger sig ud, nemlig Kørup slot, herregården Egebjerggård og Krogsbølle kirke. De tre bygninger og historien, der udspillede sig omkring dem, giver et indblik i Krogsbølle sogns historie. Men også landskabet er med til at fortælle historien om sognet: Her tænkes på den storstilede inddæmning, som blev sat i gang af den driftige Joachim Godske Moltke, som ligeledes stod bag opførelsen af et for området vigtigt teglværk.
Danmarks største inddæmning redigér
Da grev Moltke i 1781 inddæmmede fjorden, var det intet mindre end en bedrift. Hele 334 ha blev vundet fra havet, det var dermed den største inddæmning, man endnu havde set i Danmark. Moltke havde været i Holsten for at hente arbejdere med den fornødne ekspertise. Der blev lavet fem dæmninger mellem øerne i Nr. Nærå Strand og ind til fastlandet, der blev bygget en sluse af tilhuggede sten og med dobbelte porte, Nordfyns første pumpemølle blev rejst, kilometervis af kanaler blev gravet.
Drænrør efter drænrør blev lagt i jorden, rørene ligger ganske tæt her i fjordområdet. Nedgravet med håndkraft. Afvandingskanalerne præger egnen omkring Agernæs. I dag er mange af de oprindelige kanaler dog sløjfet.
Den gamle kystlinje er meget synlig i landskabet. Nogle steder er kystskrænterne af imponerende størrelse, andre steder er kysten fladet ud, men det er muligt at følge kysten i hele fjordens forløb.