Kronehalsring
En kronehalsring er en halsring, hvis overside er takket, så at den minder om en krone (deraf navnet). Sådanne ringe dateres til tiden ca. år 300-100 f.Kr., det vil sige keltisk jernalder (førromersk jernalder).[1]
Kronehalsringe er hulstøbte, det vil sige hule indeni (støbt med a cire perdue-teknik, hvor der støbes omkring bivoks lagt omkring en lerkerne).[2]
Udbredelse redigér
Kronehalsringene forekommer fortrinsvis i det vestlige Danmark (Danmark fraset Sjælland, Skåne og Blekinge), desuden langs sydkysterne af Østersøen og herfra mere spredt i sydøstlig retning til Rumænien og Ukraine.[3] Denne udbredelse har bevirket teorier om, at udbredelsen skulle afspejle folkevandringer fra Jylland og Nordtyskland til det sydøstlige Europa, måske afspejlende germanske folkeslags vandringer.[4] Andre muligheder er handel og/eller dynastiske forbindelser.
På Sjælland findes en anden type halsring, der er blevet nedlagt i moser og vådområder, nemlig den såkaldte kuglehalsring, der (som navnet antyder) afsluttes af to kugler, nogle gange med keltisk-prægede ornamenter.
Noter redigér
Litteratur redigér
- Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid. Ældre Jernalder 500 f.Kr.-400 e.Kr.; Gyldendal, Viborg 2003; ISBN 87-02-00332-5 (s. 193f og 222ff)
- Anne Mette Kristiansen, Trine Fristed Jensen: "Kronehalsring" (Skalk 2005 nr. 3; s. 6-11)