Kurfyrstendømmet Köln

Kurfyrstendømmet Köln (ty.: Kurfürstentum Köln eller Kurköln) var et kirkeligt fyrstedømme i det tysk-romerske rige fra midten af 900-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. Det udgjorde de områder af ærkebispedømmet Köln, hvor ærkebiskoppen af Köln også udøvede den verdslige magt. Dets område lå i den nuværende tyske delstat Nordrhein-Westfalen.

Kurfyrstendømmet Köln Kurfürstentum Köln
Territorium i Det Tysk-romerske rige
900-tallet–1803
Flag Nationalvåben
Kurfyrstendømmet Köln med Hertugdømmet Westfalen i 1560
Hovedstad	Bonn (fra 1597)
Regeringsform	Fyrstærkebispedømme
Fyrstærkebiskop
• 1583–1612	Ernst af Bayern
• 1612–1650	Ferdinand af Bayern
• 1650–1680	Maximilian Henrik af Bayern
• 1688–1723	Joseph Clemens af Bayern
• 1723–1761	Clemens August af Bayern
• 1761–1784	Maximilian Friedrich von Königsegg-Rothenfels
• 1784–1803	Maximilian Frans af Østrig
• 1801–1803	Anton Viktor af Østrig
Historisk periode	Middelalder Tidlig moderne tid
• Bispedømmet Köln etableret	romersk tid
• Opnået verdslig magt	900-tallet
• Ophørt	1803

Fyrstedømmet styredes af ærkebiskoppen, men sekulariseredes ved mediatisering 1803 med Slutrapport fra den ekstraordinære rigsdeputation.

De syv valgmænd vælger Henrik 7. De syv kurfyrster vælger Henrik 7. (o. 1278-1313) til konge. Kurfyrsterne kan kendes på våbnene over deres hoveder. Fra venstre: ærkebisperne fra Köln, Mainz og Trier, pfalzgreven ved Rhinen, hertugen af Sachsen, markgreven af Brandenburg og kongen af Böhmen.

Spire Denne artikel om Tysklands historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.