Kværn (Sydslesvig)
Kværn (dansk) eller Quern (tysk) er en landsby i det nordlige Tyskland, beliggende ved Flensborg Yderfjord (Gelting Bugt) i det nordøstlige Angel. Landsbyen hører under Stenbjergkirke kommune i Slesvig-Flensborg kreds i delstaten Slesvig-Holsten. Kværn var en selvstændig kommune indtil marts 2013, hvor den blev sammenlagt med nabokommunen Stenbjergkirke. I kirkelig henseende hører byen til Kværn Sogn. Sognet lå i Ny Herred (Flensborg Amt), da området tilhørte Danmark.
| Kværn / Quern Data fra den tidligere kommune | |
| Våben | Beliggenhed |
|
  |
| Administration | |
| Land |  Tyskland
|
|---|---|
| Delstat | Slesvig-Holsten |
| Kreis | Slesvig-Flensborg |
| Amt | Gelting Bugt |
| Statistiske data | |
| Areal | 22,74 km² |
| Højde | 24 m |
| Indbyggere | 1.289 (01/03/2013) |
| - Tæthed | 57 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | SL |
| Postnr. | 24972 |
| Tlf.-forvalg | 04632 |
| Koordinater | 54°45′N 9°43′Ø / 54.750°N 9.717°Ø |
| Hjemmeside | www.amt- steinbergkirche.de |
| Beliggenhed af landsby Kværn / Quern Data fra den tidligere kommune i Landkreis Slesvig-Flensborg | |
 | |
Kværn er overvejende landbrugspræget med flere landbrugsbedrifter. Ved Flensborg Fjord ligger en smuk naturstrand med mange badesteder. Derimod mangles der i byen et centrum, der kunne fungere som samlingspunkt.
Kværns tidligere kommunevåben viser Bismarck-tårnet på Skærsbjerg samt Ny Herreds (sølvfarvet månesegl under sølvfarvet stjerne) og Munkbrarup Herreds (Skt. Laurentius' rist) symboler.
Historie
redigérKværn blev første gang nævnt 1389. Til den tidligere kommune regnedes bebyggelserne Bjerremark (Bargfeld), Damsted (Dammstedt), Ellekær (også Elkær), Grøftsholt (Gräfsholz), Rævegrav (Fuchsgraben), Hasselhøj (tidligere på dansk Hesselhøj[1], Hasselhoy), Hatlundmose (Hattlundmoor), Kalleby, Kastrup (også Frederiksdal, på tysk Friedrichstal), Lille Kværn (Klein Quern), Mølledam (Mühlendamm), Nykirke (Neukirchen), Nybølmark (Nübelfeld), Nybøl Nor (Nübelmoor), Rojkær (Roikier), Rojkærdige (Roikierfdiek), Skjold (Schiol), Kværn-Tingskov (Quern-Dingholz), Kværnmark (Quernfeld), Kværnskov el. Kværnholt (Quernholz), Lille Kværn Kleinquern), Rodal, Vestertoft og Ulvsbro (Wolfsbrück)[2].
Kværn Kirke er fra omkring 1200.
Galleri
redigér-
Det tidligere kommunevåben -
Ellekær (også Elkær) -
Hatlundmose -
Brandvæsen i Store Kværn -
Nikolajkirke i Store Kværn
Kendte fra Kværn
redigér- Claus Rasch (22. august 1639 i Vesterholm/Kværn - 8. januar 1705 Raschenberg ved Nyborg, Fyn), politimester i København[3]
- Didrich Didrichsen (10. oktober 1752 - 27. december 1821 i København), dansk publicist
- Christian Erasmus Jensen (11. juni 1859 i Kværn - 4. oktober 1941 i Hellerup), dansk botaniker[4]
Litteratur
redigér- Die Chronik der Kirchspiele Quern und Neukirchen. 2 Bd., udgivet af Verein Kirchspielchronik Quern-Neukirchen e.V., 1989 og 1995. ISBN 3-88242-139-8.
- Henning Oldekop: Topographie des Herzogthums Schleswig. Kiel 1906. (kapitel V).
- Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007. Flensborg 2007.
Noter
redigér- ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, bind 7.2, København 1948, side 295
- ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, side 157
- ^ Berthold Hamer: Biografien der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 2007, s. 605
- ^ Berthold Hamer: Biografien der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 2007, s. 379
