Kvikne kobberværk
Kvikne kobberværk (norsk: Kvikne kobberverk) blev oprettet i 1630 som et af Norges første kobberværker af betydning. Det blev kongeligt drevet frem til 1653. I 1677 faldt hovedminen Gabes Gott sammen, og driften blev indskrænket for en tid.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/42/87502_Kvikne_kobberverk_fra_RA_01.jpg/220px-87502_Kvikne_kobberverk_fra_RA_01.jpg)
Omkring 1710 blev driften genoptaget fuldt ud med blandt andet Norges første vandhjul til transportere sten op til overfladen. Kvikne kobberværk var i denne periode det tredjestørste kobberværk i Norge frem til 1750, i årene efter 1750 var kobberværkerne i Folldal og Selbu større.
Kvikne kobberværk blev officielt nedlagt i 1812, men driften fortsatte frem til 1912.
Beliggenhed
redigérKvikne kobberværk ligger i Kvikne Østfjell bag Kaltberget.
Smeltehytter
redigérKvikne kobberværk havde mange smeltehytter. De første lå ved Ya. Efterhånden blev de flyttet længere ned i dalen, først til Sverja og senere til Brevad. Til sidst blev de flyttet til Innset, hvor den sidste blev ødelagt i 1789. I dag er der kun bevaret een eneste smeltehytte, i Nåverdalen. Den blev fredet i 1959.
Minerne
redigérDet første malmfund på Kvikne blev gjort i 1629, af Gammel Nils. Det er muligt, at lokalbefolkningen på Kvikne havde drevet med udvinding i minerne før dette tidspunkt, men af frygt for, at Christian 4. skulle høre om det, blot undladt at fortælle om det.
Malmen, som blev udvundet, var svovlkis med kobberkis.
I 1700-tallet blev værket opdelt i 16 dele, og der blev stiftet et aktieselskab med Abraham Dreier som leder, der satte ny fart i driften.
Da Storofsen fyldte minerne i 1789, blev dette regnet som slutningen på deres udnyttelse, selv om driften officielt ikke ophørte før 1812.
I løbet af de 150 år, som kobberminerne var i drift, blev der udvundet 6.960 garkobber fra ca ¾ millioner tønder malm. Malmen, som blev udvundet på Kvikne, indeholdt en yderst giftig kis kaldet arsenkis. Dette gav en giftig stank, som ikke fandtes i nogen andre miner i Norge, og som bidrog til, at minearbejdernes helbred var særdeles dårligt.
I dag
redigérI dag ligger Kvikne kobberverk som et gammelt minde om tidligere tiders minedrift.
Eksterne henvisninger
redigér- Kvikne kobberværk på Riksantikvarens hjemmeside kulturminnesok.no