Kwisa
Kwisa [ˈkfʲisa] (tysk: Queis, øvresorbisk: Hwizdź) er en flod i det sydvestlige Polen, en venstre biflod til Bóbr, som selv er en venstre biflod til floden Oder.
| Kwisa | |
|---|---|
 | |
| Overblik | |
| Land |
 Polen |
| Løber igennem |
Województwo dolnośląskie  |
| Geografi | |
| Udspring | |
- sted | Izerskie Garby, Jizera-bjergene |
- højde | 1020 moh. |
- koord. | 50°51′21″N 15°25′55″Ø / 50.85583°N 15.43194°Ø |
| Udmunding | Bóbr (→Oder → Østersøen) |
- sted | ved Żelisław |
- højde | 110 m.o.h. |
- koord. | 51°34′30″N 15°23′42″Ø / 51.57500°N 15.39500°Ø |
| Fysiske kendetegn | |
| Længde | 127 km |
| Afvandingsareal | 1.026 km² |
 | |
| Floder i det sydvestlige Polen | |
| Oversigtskort | |
  Udspring Udspring Udmunding Kwisas udspring og udmunding
| |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Den har sit udspring i Jizera-bjergene, en del af Vestsudeterne, hvor den løber langs grænsen til Tjekkiet. På skråningen af Smrk-massivet drejer den nordpå, og l,øber langs byerne Świeradów-Zdrój, Mirsk, Gryfów Śląski, Leśna, hvor den er inddæmmet ved Leśnia-søens reservoir, til Lubań, Nowogrodziec og Kliczków. Den løber endelig ud i Bóbr-floden cirka 3 kilometer nordvest for Małomice og 5 km sydøst for Żagań. I det meste af sin længde løber den i Voivodskabet Nedre Schlesien, men den løber også gennem Voivodskabet Lubusz på flere kilometer, før den når sin udmunding.
Grænseflod redigér
Fra omkring 937 nåede den sydøstlige udkant af den saksiske Marca Geronis, etableret i de erobrede landområder, som var bosat af de vestslaviske Milceni- stammer, til den venstre bred af Queiß-Kwisa. Efter opdelingen af området i 965, tilhørte landene vest for floden det kejserlige markgrevskab Meissen, mens det tilstødende territorium mod øst gradvist blev indlemmet i regionen Schlesien, der for nylig var erobret af den tidlige polske stat, indtil 992 under Piast-hertugen Mieszko 1. Hans efterfølger Bolesław 1. Chrobry udvidede yderligere den polske magtindflydelse mod vest og førte kampagne for Milceni-landene omkring Bautzen (Budissin), som kejser Henrik 2. den Hellige afstod til ham efter flere års tysk-polsk krig, i henhold til Freden i Bautzen 1018.
Budissin-landet, der senere blev kaldt Øvre Lausitz, blev generobret af kejser Konrad 2. i 1031 og kom igen under markgreverne af Meissen, indtil kong Henrik 4. af Tyskland i 1071 angreb hertug Vratislaus 2. af Bøhmen, hans allierede i det truende saksiske oprør. Det bøhmiske styre blev igen bekræftet af kejser Frederik Barbarossa til fordel for hertug Vladislaus 2. i 1158, ledsaget af kongetitlen. I mellemtiden var området øst for Kwisa blevet indlemmet i det polske hertugdømme Schlesien i 1138, som efter kejserens ekspedition i 1163 til Polen blev holdt af de schlesiske Piast- efterkommere af hertug den eksilerede Władysław 2. Fra det tidspunkt markerede floden grænsen mellem de historiske regioner i Nedre Schlesien — dvs. hertugdømmet Legnica fra 1248, hertugdømmet Jawor fra 1274 — i øst og Øvre Lausitz i vest.
Kwisa var sammen med den nedre del af Bóbr en af de floder, der blev betragtet som en mulig markør for den polsk- tyske grænse efter Anden Verdenskrig under forhandlingerne på Potsdam-konferencen i 1945; Det endte dog med etableringen af Oder-Neisse-linjen omkring 50 kilometer længere mod vest.