Løren Station

T-banestation i Oslo

Løren Station (Løren stasjon) er en metrostationLørenbanenT-banen i Oslo. Stationen åbnedes 3. april 2016 sammen med banen, der forbinder SinsenT-baneringen med ØkernGrorudbanen.[1] Stationen, der er underjordisk, ligger ved Lørenveien i Lørenbyen i bydelen Grünerløkka.

Løren Station
Foto: Lene Hovi
Løren Station.
Overblik
Land Norge Rediger på Wikidata
Stationstype Metrostation
Kommune Grünerløkka Rediger på Wikidata
Jernbane Lørenbanen Rediger på Wikidata
Nabostationer Sinsen Station, Økern Station Rediger på Wikidata
Meter over havet 80
Åbningsdato 3. april 2016
Takstzone 1
Arkitekt Arne Henriksen Arkitekter og MDH Arkitekter
Transport
Operatører Sporveien T-banen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Løren Station og Lørenbanen er dele af Oslopakke 3. Byggestarten var planlagt til maj 2013 med forventet færdiggørelse i begyndelsen af 2016.[2][3] De samlede omkostninger for banen og station er beregnet til 1 mia. NOK.[4] Det er beregnet, at Løren Station vil få 6.000 passagerer om dagen,[5] hvilket vil gøre den til en af de ti mest benyttede T-banestationer i Oslo.

Allerede før anlæggelsen var endeligt vedtaget, indkom der arkitektforslag. Kristin Jarmund Arkitekter indleverede således et forslag efter opgave fra det daværende Oslo Sporveier.[6] Forslaget rummede meget af det samme design og udformning, som arkitektfirmaet havde benyttet til Nydalen Station på T-baneringen fra 2003, der i sin tid blev nomineret til Mies van der Rohe-prisen. Løren Station endte dog med at blive til ved samarbejde mellem Arne Henriksen Arkitekter og MDH Arkitekter, der indleverede et fælles forslag til konkurrencen om den nye station i 2012.

  1. ^ Ny T-banehverdag fra 3. april, Ruter, 7. marts 2016.
  2. ^ Lørenbanen kommer Arkiveret 10. marts 2012 hos Wayback Machine, Oslo T-banedrift, 8. marts 2012. Sidst kontrolleret 5. april 2012.
  3. ^ Bygger T-banesving for 357 millioner af Kristjan Molstad. Osloby, 13. maj 2013.
  4. ^ Bedre T-banetilbud på vei Arkiveret 26. februar 2012 hos Wayback Machine, Aftenposten, 16. november 2011. Sidst kontrolleret 5. april 2012.
  5. ^ Sporveien.com Arkiveret 23. marts 2016 hos Wayback Machine - Lørenbanen
  6. ^ "Haslelinje.no". Arkiveret fra originalen 30. oktober 2014. Hentet 21. marts 2016.

59°55′48″N 10°47′27″Ø / 59.92997°N 10.79081°Ø / 59.92997; 10.79081