Landsforbundet for Kvinders Valgret
Landsforbundet for Kvinders Valgret (LKV) var en dansk forening som arbejdede for kvinders valgret fra 1907 til 1915.[1]
LKV blev stiftet i 1907 som en samlende paraplyorganisation for en række andre foreninger som arbejdede for at få indført valgret til kvinder. Blandt de stiftende foreninger var Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg (dannet i 1898) og Valgretsforbundet (dannet i 1904). LKV fik 160 lokalforeninger med ca. 12.000 medlemmer. Fra 1908 udgav LKV bladet Kvindevalgret.[2]
Den drivende kraft bag Landsforbundet for Kvinders Valgret var Elna Munch som blev næstformand og formand for forretningsudvalget.[1][3] Blandt hovedinitiativtagerne var også Johanne Rambusch som var LKV's formand i hele foreningens levetid,[4] Julie Arenholt som redigerede Kvindevalgret fra 1908 til 1912,[5] og Marie Hjelmer som var hovedbestyrelsens sekretær i hele foreningen levetid.[6]
Kvinder fik valgret til kommunalvalg i Danmark i 1908 og til Rigsdagen i 1915.[1] LKV arrangerede sammen med Dansk Kvindesamfund og antal andre kvindeorganisationer et kvindeoptog med 10-12.000 kvinder, Kvindetoget, gennem København på grundlovsdag 1915 for at fejre valgretten. Herefter blev foreningen opløst da den havde nået sit mål.[2]
Referencer
redigér- ^ a b c Hanne Nørregaard Posselt (8. marts 2012), "Landsforbundet for Kvinders Valgret", Den Store Danske, hentet 28. oktober 2021 – via Lex.dk
- ^ a b Lene Elmegaard Bladt (9. februar 2017), "Kvindesagsorganisationerne og valgretsspørgsmålet 1871-1915", danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, hentet 29. oktober 2021
- ^ Lene Elmegaard Bladt (15. august 2011), "Elna Munch, 1871-1945", danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, hentet 29. oktober 2021
- ^ Sigurd Rambusch (2003), "Johanne Rambusch", Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Kvinfo
- ^ Anna-Birte Ravn (2003), "Julie Arenholt", Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Kvinfo
- ^ Hanne Rimmen Nielsen (2003), "Marie Hjelmer", Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Kvinfo