Lars Björn

svensk ishockeyspiller

Lars "Lasse" Björn (født 16. december 1931, død august 2024[3]) var en svensk ishockeyspiller.[4]

Lars Björn
Personlig information
Født16. december 1931 Rediger på Wikidata
Stockholm, Sverige Rediger på Wikidata
Død15. august 2024 (92 år) Rediger på Wikidata
Vægt103 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseIshockeyspiller Rediger på Wikidata
Deltog iherrarnas turnering i ishockey vid olympiska vinterspelen 1952[1],
herrarnas turnering i ishockey vid olympiska vinterspelen 1956[2],
ice hockey at the 1960 Winter Olympics – men's tournament Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Lars Björn
Medaljeoversigt
Ishockey
For Sverige Sverige
Olympiske lege
Bronzemedalje – tredje plads 1952 Oslo Mænd
VM
Guldmedalje – første plads 1953 Schweiz Mænd
Bronzemedalje – tredje plads 1954 Sverige Mænd
Guldmedalje – første plads 1957 Sovjetunionen Mænd
Bronzemedalje – tredje plads 1958 Norge Mænd

Ishockeykarriere

redigér

Björn var back og kendt og frygtet for sit kontante forsvarsspil – han spillede også rugby. Han spillede hele sin karriere for Djurgårdens IF og med denne klub var han i perioden 1950-1963 med til at vinde det svenske mesterskab ni gange.[4][5]

Sveriges ishockeylandshold spillede han 217 kampe i perioden 1952-1961,[4] og ved vinter-OL 1952 i Oslo, i sin første store internationale turnering var han med til at vinde bronze,[4] og Björn scorede det første mål i omkampen om tredjepladsen, som svenskerne vandt 5-3 over Tjekkoslovakiet.[6] Ligeledes var han i 1952 med til at vinde EM-guld for Sverige.[4]

I resten af årtiet fortsatte Sverige med Lars Björn med at være en af sportens internationale stormagter. Holdet vandt således VM- og EM-guld i 1953, VM-bronze og EM-sølv i 1954, EM-bronze i 1955, EM-sølv i 1956, VM- og EM-guld i 1957 med Björn som holdkaptajn, VM-bronze og EM-sølv i 1958 samt EM-bronze i 1959, 1960 og 1961. Ved VM 1954 blev han desuden valgt som bedste forsvarsspiller.[4][5]

Han blev i 1998 indvalgt i ishockeyens Hall of Fame[7] og han blev valgt som Stor grabb nr. 35 i ishockey.[4]

Civilt liv

redigér

Efter afslutningen af karrieren stod Lars Björn i spidsen for sit eget transportfirma, og i 1980'erne sad han i bestyrelsen for Djurgårdens IF.

Hans barnebarn, Douglas Murray, har også været ishockeyspiller, og spillede for det svenske landshold ved blandt andet vinter-OL 2010.[8]

Referencer

redigér
  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ "Lasse Björn är död – blev 92 år". svt.se (svensk).
  4. ^ a b c d e f g Lars Björn, olympedia.org, hentet 18. december 2020
  5. ^ a b Lars Björn (svensk), sok.se, hentet 18. december 2020
  6. ^ Ice Hockey, Men – Play-offs, Match 3/4, olympedia.org, hentet 18. december 2020
  7. ^ IIHF Hall of Fame, iihf.com, hentet 18. december 2020
  8. ^ Douglas Murray, olympedia.org, hentet 18. december 2020
redigér