Lars Kruse

Lars Andersen Kruse (5. juni 1828 i Skagen9. marts 1894 smst) var en dansk fisker og redningsmand.

Lars Kruse
Michael Ancher Lars Kruse.jpg
Michael Ancher, Portræt af Lars Kruse, 1908
Personlig information
Født 5. juni 1828 Rediger på Wikidata
Død 9. marts 1894 (65 år) Rediger på Wikidata
Dødsårsag Drukning Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Redningsmand, fisker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Michael Ancher, Den druknede, 1896, Skagens Museum
Maleriet er inspireret af fiskeren og redningsmanden Lars Kruses død i 1894..[1]
Mindesten for de otte omkomne redningsfolk ved den svenske brig "Daphne"s forlis

Kruse vandt sine medborgeres beundring og højagtelse ved sit urokkelige mod og sin opofrende menneskekærlighed. Fra sin tidlige ungdom deltog han i de talrige redningsforsøg, og op imod 200 mennesker skylder ham deres frelse. En af de mest kendte af disse redningsaktioner fandt sted 27. december 1862, da den svenske brig "Daphne" strandede på Skagens nordside, og Lars Kruse som med egen båd og under livsfare frelste besætningen. Redningsbåden var kæntret, og otte mand af dens besætning var druknet. Fra nytår 1863 var han ansat i redningsvæsenet og formand på Skagens redningsbåd. Samme år belønnedes han med Dannebrogsmændenes hæderstegn, men da det oplystes, at han som barn og ungt menneske var straffet for et par ubetydelige lovovertrædelser, fik han i stedet medaljen for druknedes redning, hvad han tog sig meget nær. 1874 fik han fortjenstmedaljen i sølv og 1882 endelig Dannebrogs Sølvkors. Også fra England, Frankrig, Tyskland og Sverige havde han medaljer og hædersdiplomer. 1880 modtog han danske mænd og kvinder et sølvkrus med inskriptionen: Ydmyg i Ordet, stolt i sin Dåd, kristen i Gerning, Mand i sin Baad.

Kruse var gift to gange. Første gang med Inger Marie Jensdatter med hvem han havde to børn; anden gang med Hedevig Jensdatter Bagh, med hvem han havde en datter. Kruses anden hustru var enke efter Iver Poulsen Andreasen, en af de redningsmænd, der druknede i forbindelse med redningen af besætningen på "Daphne".[2]

Han druknede efter en fisketur sammen med en yngre mand Bertel Bergen 9. marts 1894 ud for Skagens Nordstrand under forsøget på at lande i stærk snestorm. Han er begravet på Skagen Kirkegård med Holger Drachmanns mindeord på gravstenen: Om revlens brus forstummed / Saa mæler denne sten / Her bleges under klittens sand / En modig sømands ben / Men Skagens rev og revler / Erkender deres pligt / Og synger om Lars Kruses liv / et højlydt heltedigt. Hans død inspirerede Michael Ancher til det store maleri Den druknede. Drachmann bidrog til at Lars Kruse modtog flere hædersbeviser.

KilderRediger

Kruse, Lars Andersen i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 9, 1895), forfattet af Jonas Collin

Eksterne henvisningerRediger