Latinamerikansk filosofi

filosofiske strømninger i Latin- og Sydamerika

Latinamerikansk filosofi eller sydamerikansk filosofi er filosofi fra Latinamerika.

Den latinamerikanske filosofis begyndelse dateres gerne til 1550, hvor de spanske erobrere begyndte at udgive filosofiske skrifter[1].

Den latinamerikanske filosofi har været påvirket af den europæiske filosofi, og i nyere tid har det blandt andet været tilfældet hos Carlos Astrada[2], der var elev af Martin Heidegger.

Regionens filosofi har dog også udviklet sig selvstændigt[3]. Den har i den forbindelse især haft fokus på sociale, politiske og kulturelle spørgsmål i Latinamerika.

Guerillafilosofi, revolutionær filosofi og filosofisk aktivismeRediger

En del af filosofien har været meget politisk og aktivistisk. Filosoffen Antonio Caso var en vigtig ideolog bag den mexicanske revolution og skrev imod fascismen[4]. Cubanske revolutionære som Fidel Castro og Che Guevara var også teoretikere, der var inspirerede af marxismen. Den peruvianske filosof Abimael Guzmán blev leder af guerillabevægelsen Den lysende sti[5][6].

Latinamerikansk fascismeRediger

Fascismen har haft en stor udbredelse i Latinamerika. Flere filosoffer som Jordan Bruno Genta har tilhørt denne politiske orientering. Genta var ideologen bag den argentinske højrefløj[7]. Nimio de Anquín var en anden argentinsk filosof, der forbandt fascismen med Thomas Aquinas og katolicismen. Han blev en af lederne i Argentinas fascistiske bevægelse[8]. I 1941 hyldede han Adolf Hitler med ordene: “ved hjælp af den store Adolf Hitlers indsats, er liberalismen og det grimme demokrati afgået ved døden”.[9]

Latinamerikansk feminismeRediger

Den latinamerikanske feminisme har især haft fokus på kvinders forhold i Latinamerika[10][11]. Den har for alvor vundet frem siden 1970’erne. Den har blandt andet haft fokus på kvinders ret til abort i en kultur, der har været meget påvirket af katolicismen[12]. Flere steder i Sydamerika er abort stadig ikke tilladt[13]. Feminismen i Sydamerika har også fokus på kvinders ret til selv at vælge[14]. Derfor er feminismen også en kamp mod eller inden for den katolske kirken[15].

Den feministiske filosof Ophea Schutte har argumenteret for, at en latinamerikansk feminisme må basere sig på regionens kultur[16]. Andre vigtige feministiske filosoffer er Ros Tobar, Gloria Anzaldúa og Maria Lugones.

Logoterapi i LatinamerikaRediger

Den anvendte filosofi har haft en vis betydning i Latinamerika i form af logoterapien[17][18]. Vigtige forfattere er blandt andet Daniele Bruzzone og Geronimo Acevedo[19][20].

Frigørelsesfilosofi og kritisk pædagogikRediger

Enrique Dussel grundlagde frigørelsesfilosofien i Argentina i 1960’erne[21]. Det var en kritisk filosofi, der fokuserede på frigørelse fra undertrykkelse.

Paulo Friere blev kendt for bogen “Undertrykkelsens pædagogik”.[22]

LitteraturRediger

  • Abellán, José Luis, 1967, Filosofía Española en América, Madrid: Guadarrama.
  • Alcoff, Linda, and Eduardo Mendieta (eds.), 2000, Thinking from the Underside of History: Enrique Dussel’s Philosophy of Liberation, Lanham, MD: Rowman & Littlefield Publishers.
  • Berndston, C.A.E. (ed.), 1949, Readings in Latin American Philosophy, Columbia, MO: University of Missouri Press.
  • Bonfil Batalla, Guillermo, 1996, México Profundo: Reclaiming a Civilization, Philip Adams Dennis (trans.), Austin, TX: University of Texas Press.
  • Carlson, Marifran (August 1, 2005). ¡Feminismo!: The Woman's Movement in Argentina. Chicago Review Press. ISBN 978-0897331685.
  • Cerutti Guldberg, Horacio, 1983, Filosofía de la liberación latinoamericana, Mexico City: Fondo de Cultura Económica.
  • Crawford, William Rex, 1944, A Century of Latin American Thought, Cambridge, MA: Harvard University Press.
  • Femenias,, María Luisa and Amy Oliver, 2007, Feminist Philosophy in Latin America and Spain, New York, NY: Rodopi.
  • Fornet-Betancourt, Raúl, 2009, Mujer y filosofía en el pensamiento iberoamericano: Momentos de una relación difícil. Barcelona: AnthropoS
  • Freire, Paulo (1993)”De undertryktes pædagogik”. Christian Ejlers
  • Gracia, Jorge J. E. (ed.), 1986, Latin American Philosophy in the Twentieth Century, Buffalo: Prometheus.
  • Jaquette, Jane (March 9, 2018) [1994]. The Women's Movement In Latin America: Participation And Democracy, Second Edition. Routledge. ISBN 978-0813384887.
  • Recasens, Siches, Luis, et al., 1948, Latin American Legal Philosophy (20th Century Legal Philosophy Series: Volume 3), Cambridge, MA: Harvard University Press.
  • Salles, Arlene and Elizabeth Millán (eds.), 2005, The Role of History in Latin American Philosophy: Contemporary Perspectives, Albany, NY: SUNY Press.

Kilder og henvisningerRediger

  1. ^ https://plato.stanford.edu/entries/latin-american-philosophy/
  2. ^ https://www.ecured.cu/Carlos_Astrada
  3. ^ https://www.iep.utm.edu/latin-am/
  4. ^ Antonio Caso: La persona humana y el estado totalitario(1941)
  5. ^ https://www.information.dk/1997/09/terror-andesbjergene
  6. ^ http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Syd-_og_Mellemamerika/Latinamerika_efter_ca._1830/Den_Lysende_Sti
  7. ^ “Political violence and trauma in Argentina”, Antonius Robben, 2006, University of Pennsylvania Press
  8. ^ Sandra McGee Deutsch, Las Derechas: The Extreme Right in Argentina, Brazil, and Chile, 1890-1939, p. 210
  9. ^ [7] Finchelstein, The Ideological Origins of the Dirty War, p. 37
  10. ^ https://www.information.dk/udland/2007/07/maend-kaemper-kvinder-vasker-toej?lst_tag
  11. ^ https://plato.stanford.edu/entries/feminism-latin-america/
  12. ^ https://jacobinmag.com/2019/03/argentina-feminist-movement-womens-strike
  13. ^ http://www.netpublikationer.dk/um/360sept18/Html/kap10.html
  14. ^ https://kvinfo.dk/brasiliens-katolske-feminister-udfordrer-kirken/ a
  15. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/den-katolske-feminist
  16. ^ Gracia, Jorge; Vargas, Manuel (2013). Zalta, Edward (ed.). "Latin American Philosophy". The Stanford Encyclopedia of Philosophy.
  17. ^ https://www.logoterapia-arg.com.ar/
  18. ^ https://baggrund.com/2016/02/05/finde-mening-den-nogne-eksistens/
  19. ^ Acevedo, Gerónimo; Etchebehere, Pablo; Saint Girons, Cecilia: Ser siendo: tres miradas desde la Logoterapia. Edición: Centro Viktor Frankl de Buenos Aires y Centro de Análisis Existencial "Viktor Frankl" de Rosario. – 2a ed. corregida y ampliada; 2016; ISBN 978–987–33–8382–3
  20. ^ Bruzzone, Daniele: Afinar la conciencia. Educación y búsqueda de sentido a partir de Viktor E. Frankl. San Pablo, Buenos Aires 2011. ISBN 978-987-09-0179-2
  21. ^ Para una ética de la liberación latinoamericana I, 1973. Para una ética de la liberación latinoamericana II, 1973.
  22. ^ Friere 1991