Lawrence Ferlinghetti

Lawrence Ferlinghetti (født 24. marts 1919 i Yonkers i New York, død 22. februar 2021[1]) var amerikansk digter og mest kendt som medejer af City Lights Bookstore boghandel og forlag, som udgav de tidlige værker fra beatgenerationen, bl.a. af Allen Ginsberg og Jack Kerouac.

Lawrence Ferlinghetti
Engelsk litteratur
Beatgenerationen

Personlig information
Født Lawrence Monsanto Ferling Rediger på Wikidata
24. marts 1919 Rediger på Wikidata
Yonkers, New York, USA Rediger på Wikidata
Død 22. februar 2021 (101 år) Rediger på Wikidata
San Francisco, Californien, USA Rediger på Wikidata
Dødsårsag Interstitiel lungesygdom Rediger på Wikidata
Gravsted Bolinas Rediger på Wikidata
Nationalitet USA Amerikansk
Bopæl San Francisco, Paris Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted University of North Carolina at Chapel Hill (1941),
Paris Universitet (1950),
Columbia University (1947),
Northfield Mount Hermon School (til 1937),
Riverdale Country School Rediger på Wikidata
Medlem af American Academy of Arts and Letters Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, politisk aktivist, fredsaktivist, officer, journalist, dramatiker, forlægger, aktivistisk investor, oversætter, forfatter med flere Rediger på Wikidata
Fagområde Malerkunst, drama, billedkunst, udgivelse, poesi med flere Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver The Daily Tar Heel Rediger på Wikidata
Genre digte
Bevægelse Beatgenerationen Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ivan Sandrof Lifetime Achievement Award,
Kommandør for Kunst- og Litteratur,
Janus Pannonius-prisen for international poesi (2012),
Literarian Award for Outstanding Service to the American Literary Community,
Eagle Scout med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ferlinghetti blev født af italiensk-portugisisk-sefardiske immigranter i New York. Under 2. verdenskrig gjorde han tjeneste som officer i flåden. Efter krigen blev han uddannet ved Columbia University og Sorbonne i Paris. I Paris mødte han Kenneth Rexroth, som senere overtalte ham til at tage til San Francisco for at opleve det gryende litterære miljø dér. Fra 1951 til 1953 underviste han i fransk, skrev litteraturkritik og malede.

I 1953 åbnede Ferlinghetti sammen med Peter D. Martin en boghandel, som de kaldte City Lights efter et filmtidsskrift, som Martin havde startet. To år senere, efter at Martin var rejst til New York, startede Ferlinghetti et forlag med speciale i lyrik. Den mest berømte udgivelse var Howl af Allen Ginsberg. Digtet blev i første omgang beslaglagt af myndighederne og var genstand for en skelsættende retssag.

Ferlinghetti havde en hytte ved havet i Big Sur. Han var glad for naturen og udviste en frisindet åndelighed fyldt med venlighed. Dette træk i hans personlighed gjorde ham venner med amerikanske udøvere af buddhismen, bl.a. Ginsberg og Gary Snyder. Politisk har han beskrevet sig selv som en anarkist inderst inde, der har måttet indse, at menneskeheden endnu ikke er parat til at leve under anarkismen; som en konsekvens gik han ind for en slags socialdemokrati efter skandinavisk forbillede.

Ferlinghettis bedst kendte digtsamling er Coney Island of the Mind, som er oversat til ni sprog. Foruden at skrive og udgive digte og drive en boghandel malede Ferlinghetti, og hans værker har været udstillet i gallerier og museer.

Ferlinghettis lyrik afspejler ofte hans syn på tidens politiske og sociale problemstillinger, og han udfordrede den gængse forestilling om kunstnerens rolle i verden.

Referencer redigér

  1. ^ Lawrence Ferlinghetti: Beatpoeternes boghandler blev 101, /pov.international, 23. februar 2021, hentet 26. februar 2021

Eksterne henvisninger redigér