Ledreborg
Ledreborg oprindeligt Lejregård er et slot, som blev bygget i 1740-1745 af lederen af Det Danske Kancelli under Christian VI, lensgreve Johan Ludvig Holstein. Det ligger ved Lejre i Allerslev Sogn Voldborg Herred (Region Sjælland). Der holdes hvert år en slotskoncert med et kendt band, som transmitteres i DR.
Ledreborg | |
---|---|
Opførelse påbegyndt | 1740 |
Opførelse afsluttet | 1745 |
Bygherre | Johan Ludvig Holstein |
Region | Region Sjælland |
Kommune | Lejre Kommune |
Herred | Voldborg Herred |
Sogn | Allerslev Sogn |
Areal | 1588 hektar |
Oversigtskort | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ledreborg har været Holstein-Ledreborg familiens domicil i mere end 250 år, og hovedbygningen indeholder en unik samling møbler og malerier, næsten uberørte siden slottet blev bygget. Fra Riddersalens vinduer mod syd ses den dybe ådal og parken. I de senere år er der foregået et stort genskabelses- og fornyelsesprojekt af terrasserne foran slottet. Ledreborg Gods er på 1588 hektar med Skullerupholm.
Navn
redigérGamle stik viser, at Ledreborg tidligere hed Lethreborg. Ifølge Saxos krønike (Gesta Danorum) havde ærkebiskop Eskil en borg i den "lethriske" mose eller sump, en borg som Valdemar I den Store fratog ham i 1161. Lejreborg og en del af forsøgscentret i Lejre er byen Lethra (Lethre, Ledra), som bebyggelserne i Lejre og Gammel Lejre hed i gammel tid.
Navnet er afledt af ordet lejr. På oldnordisk hed stedet Hledru; på latin hed det Lethra.
Ifølge Inge Skovgaard-Petersen kan Saxos benævnelse "urbs in solido Lethricæ paludis eller Laterensis urbs" være en betegnelse for sagntidens kongeborg Lethra eller Lethricia arx, hvilket kan være Lejre. I mange år før Skovgaard-Petersens disputats var [borg]en ifølge historisk tradition Søborg Slot, men få år før var det påvist, at koblingen mellem Eskil og Søborg hverken kan underbygges med arkæologiske eller skriftlige fund. Skovgaard-Petersen anførte dog at Saxo nok ville have skrevet, at det var Lejre, hvis det forholdt sig sådan; et andet sted lagde hun ikke så megen vægt på, hvad Saxo skrev.
Ejere af Ledreborg
redigér- (1536-1559) Christian 3.
- (1559-1588) Frederik 2.
- (1588-1625) Christian 4.
- (1625-1661) Lauritz Jensen
- (1661-1663) Henrik Müller
- (1663-1677) Thomas Fincke
- (1677-1704) Drude Henriksdatter Müller gift Fincke
- (1704-1705) Henrik Thomsen Fincke
- (1705-1711) Karen Gyldensparre gift Fincke
- (1711-1712) Slægten Fincke
- (1712-1733) Mette Reedtz gift Lindenov
- (1733-1739) Hans Henrik Mandix
- (1739-1763) Johan Ludvig lensgreve Holstein-Ledreborg
- (1763-1799) Christian Frederik lensgreve Holstein-Ledreborg
- (1799-1853) Christian Edzard lensgreve Holstein-Ledreborg
- (1853-1895) Christian Edzard Moritz lensgreve Holstein-Ledreborg
- (1895-1912) Johan Ludvig Carl Christian Tido lensgreve Holstein-Ledreborg
- (1912-1951) Josef Ignatius Maria lensgreve Holstein-Ledreborg
- (1951-1990) Knud Johan Ludvig lensgreve Holstein-Ledreborg
- (1990-) Silvia Knudsdatter komtesse Holstein-Ledreborg gift Munro / John Munro
Galleri
redigér-
Ledreborg Slot.
-
Ledreborg i midten af 1800-tallet.
-
Parken, hvor der årligt afholdes slotskoncerter.
-
Statue af Adam og Eva i slotsparken.
-
Statue i Dyrehaven af Margaretha Waldemarsdatter udført af Simon Carl Stanley
Kilder
redigér- Dansk Atlas 1831-35
- Inge Skovgaard-Petersen, Da Tidernes Herre var nær. Studier i Saxos historiesyn. Den danske historiske Forening, København, 1987 (doktordisputats).
- Danmark fra A-Å. Byer, øer, steder og seværdigheder i Danmark. Gyldendal.
- J.P. Trap: Danmark 5. udgave, Kraks Landbrug
Eksterne henvisninger
redigér- Ledreborg slot
- Sagnlandet Lejre (Navneskift i 2009 fra Lejre Forsøgscenter / Historisk-arkæologisk Forsøgscenter).