Åbn hovedmenuen
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg

Levkøj (Matthiola R.Br.), Slægt af Korsblomstrede, enaarige ell. fleraarige, halvbuskagtige Planter med hele ell. fjersnitdelte Blade; de er graalig behaarede af Stjernehaar. Blomsterne har udposede Bægerblade og violette, hvide ell. skidengule Kroner. Skulpen er lang og temmelig cylindrisk. I Frøene ligger Roden langs Randen af Kimbladene. C. 50 Arter, de fleste i østlige Middelhavslande. Alm. L. eller Vinter-L. (M. incana [L.] R. Br.) er en velkendt Prydplante; en Afart Sommerlevkøj (M. annua [L.] Sw.) dyrkes ligeledes.

Levkøj
Matthiola longipetala
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukaryota
Rige Plantae
Orden Brassicales
Familie Brassicaceae
Slægt Matthiola
Aiton
Hjælp til læsning af taksobokse

Saavel Sommer- som Vinterlevkøj er almindelig dyrkede på grund af dens Blomsters Vellugt og livlige Farver. Af Sommerlevkøjer findes en stor Mængde Varieteter, der for Oversigtens Skyld kan henføres til særlige Grupper efter deres Højde og Voksemaade. Bl. saadanne Grupper kan nævnes 1) Engelske, lav, busket. 2) Storblomstrede, noget højere og med større Blomster end de foregaaende. 3) Storblomstrede pyramidale, meget høj med regelmæssig Forgrening og pyramideformet Vækst. 4) Dværg Buket, meget lav, blomsterrig, og Blomsterne samlede i en pyramidal Buket. 5) Viktoria, høj, men sluttet omvendt pyramideformet Vækst og store Blomster. Hver Gruppe har Blomster i forsk. Farver fra hvidt, gult, rødt til violet. Frøet af Sommerlevkøjer saas i Marts ell. April i Potter ell. i Bænk, og ikke for tæt, overbruses let med en fin Bruse og dækkes derpaa med 1/4 cm fint sigtet, og let sandblandet Jord. Vanding, efter at Spiringen har fundet Sted, maa helst undgaas; derimod gives der rigelig Luft. Naar de unge Planter har 2—4 Blade, prikles de, og senere udplantes de med fra 15–30 cm’s Afstand efter Højden.

Sommerlevkøjen blomstrer i Forsommeren, og til Afløsning af denne bruges den med denne nær beslægtede Høstlevkøj, hvoraf der ligeledes findes Varietetsgrupper. 1) Tidligblomstrende Høstlevkøj, c. 40 cm høj, udmærker sig ved, at den blomstrer allerede sidst i Aug., naar den saas først i Marts. 2) Kejserlevkøj bliver knap saa høj som foregaaende, men har en mere sluttet Vækst og større Blomster. Foruden til Udplantning kan Høstlevkøjen ogsaa anvendes til Pottekultur og vil, indplantet i Potte, kunne give en smuk Flor i Novbr ell. efter frostfri Overvintring i et lyst og luftigt Lokale i April.

Vinterlevkøjen blomstrer først Aaret efter Udsæden og anvendes til Udplantning ell. Pottekultur. Blomsternes Farve er den samme som hos de foregaaende, Højden 50–60 cm; men man har Dværgformer, der kun bliver omtrent halvt saa store. Frøet saas sidst i April paa samme Maade som Sommerlevkøjen, de unge Planter prikles og udplantes først i Juni med 50 cm’s Afstand. De indplantes enkeltvis i Potter i Oktbr og skygges lidt i den første Tid. Efter Overvintringen i lgn. Lokale som ovf. angivet for Høstlevkøjer kan de udplantes først i Maj i Grupper paa Friland, hvor de vil blomstre til midt i Juni. Anvendes Pottekultur, kan Blomstringen begynde først i April.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

KilderRediger