Libel (lat. libellus, "et lille skrift" af liber 'bog') betød i den senromerske, såkaldte reskriptionsproces det bønskrift (libellus principi datus), i hvilket den pågældende part under fremførelse af sine faktiske anbringender bad princeps om udstedelse af et reskript til afgørelse af et retsspørgsmål.

En romersk libellus der godtgør at ejeren har ofret til guderne. Papyrus fundet i Oxyrhynchos i Egypten, dateret 250 e.Kr.

I senere latinsk sprogbrug betød libel også klageskrift, undertiden smædeskrift, skamskrift, skandskrift, paskvil.

Kilde redigér

Eksterne henvisninger redigér



Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.