Lina Medina
Lina Vanessa Medina (født 27. september 1933 i Paurange, Peru) var et peruviansk barn, der er den yngste dokumenterede mor. Hun var 5 år, 7 måneder og 21 dage, da hun fødte sin første søn. Lina Medina er et af ni børn født ind i en landfamilie i Ticrapo i Andesbjergene, i Perus fattigste distrikt.
Lina Vanessa Medina | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 27. september 1933 Peru |
Ægtefælle | Raúl Jurado |
Børn | Gerardo Medina (1939-1979) Ukendt anden søn (født 1972) |
Kendt for | Yngste dokumenterede mor |
Historien
redigérLinas forældre tog hende med til et hospital, da de var bekymrede over hendes voksende mave, Lægerne troede først der var tale om en voksende tumor, men en nærmere undersøgelse viste at hun var gravid i syvende måned. Halvanden måned senere, den 14. maj 1939, fødte Lina en velskabt dreng på 2,7 kilo. Barnet blev forløst ved kejsersnit, da Linas hofter var for smalle til en naturlig fødsel.
Ifølge en lægeundersøgelse havde hun fået sin første menstruation allerede da hun var 8 måneder (2,5 ifølge en anden kilde[1]), og havde som fireårig tydelige bryster og som femårig brede hofter.
Barnet blev døbt Gerardo, efter fødselslægen Gerardo Lozada. Drengen blev opfostret i den tro at Lina var hans storesøster, men opdagede i en alder af 10 år, at hun i virkeligheden var hans mor. Han voksede op tilsyneladende uden mén fra den usædvanlige mor, men døde som 40-årig i 1979 af en knoglemarvssygdom.
Lina Medina afslørede aldrig, hvordan hun var blevet befrugtet eller hvem faren var. En anden læge, der var med til at undersøge hende, har foreslået at hun nok ikke selv vidste det. Linas far blev arresteret, mistænkt for voldtægt og blodskam, men blev senere sat fri af mangel på beviser.[2] Lina giftede sig senere med Raúl Jurado, som i 1972 blev far til hendes anden søn. De boede i et fattigt distrikt i Lima, kendt som Chicago Chico (Lille Chicago). I 2002 nægtede hun at give et interview til Reuters.
Som ung pige arbejdede hun som sekretær i Gerardo Lozadas klinik i Lima. Lozada gav hende en uddannelse og hjalp hendes søn gennem en videregående udddannelse.[3]
Der er to fotografier, som dokumenterer graviditeten og fødslen. Det første er fra begyndelsen af april 1939, da Lina var syv og en halv måned henne. Det er taget fra hendes venstre side og viser hende stående nøgen med en prominent højgravid mave. Det andet billede blev taget et år senere i Lima, da barnet var 11 måneder gammelt.
Se også
redigérEksterne henvisninger
redigér- Snopes.com: Youngest Mother om Lina Medina
Noter
redigér- Escomel, Edmundo (13. maj 1939). "La Plus Jeune Mère du Monde". La Presse Medicale. 47(38): 744.
- Escomel, Edmundo (31. maj 1939). "La Plus Jeune Mère du Monde". La Presse Medicale. 47(43): 875.
- Escomel, Edmundo (19. december 1939). "L'ovaire de Lina Medina, la Plus Jeune Mère du Monde". La Presse Medicale. 47(94): 1648.
- "Five-and-Half-Year-old Mother and Baby Reported Doing Well". Los Angeles Times: 2. 16. maj 1939.
- "Physician Upholds Birth Possibility". Los Angeles Times: 2. 16. maj 1939.
- "U.S. Health Official Returns from Peru". The New York Times: 9. 15. november 1939.
- "Mother, 5, to Visit Here". The New York Times: 21. 8. august 1940.
- "Wife of Peruvian Envoy Arrives to Join Him Here". The New York Times: 8. 29. juli 1941.
- "The Mother Peru Forgot". Hamilton Spectator. Spectator Wire Services: B4. 23. august 2002.
- "Six decades later, world's youngest mother awaits aid". The Telegraph (Kolkata, India). 27. august 2002.
- "Little Mother". Time Magazine. 29. maj 1939. Arkiveret fra originalen 27. august 2013. Hentet 9. maj 2008.