Linje-øerne

Linje-øerne er en kæde af 11 atoller og lave koraløer i det centrale Stillehav syd for Hawaii. De strækker sig 2.350 km i nordvestlig-sydøstlig retning, hvilket gør dem til en af verdens længste økæder. 8 af øerne tilhører til Kiribati, mens de resterende 3 er en del af USA's ydre småøer under USA.

De øer som hører under Kiribati er i verdens tidligste tidszone, UTC+14:00. Klokkeslættet er det samme på Hawaii, men datoen er en dag tidligere. Tiden er 26 timer foran nogle andre øer i Oceanien som Baker Island som bruger UTC−12:00.

USA har tidligere gjort krav på alle Linje-øerne, men kravet blev opgivet i 1979 da USA indgik en venskabsaftale (Treaty of Tarawa) med det nyligt uafhængige Kirabati som anerkendte Kiribatis suverænitet over de fleste af Linje-øerne.

Øgruppen er geografisk delt i tre undergrupper: De Nordlige, Centrale og Sydlige Linjeøer. De Centrale Linjeøer er nogle gange grupperet sammen med de sydlige Linjeøer. Tabeller herunder viser øerne fra nord til syd.

Atol/ø/rev	Ø-areal km²	Lagune km²	Indbyggere^[1]	Koordinater	Status
Nordlige Linje-øer (Fanning's Group)
Kingman Reef	0.01^[1]	60	0	6°24′N 162°24′V / 6.400°N 162.400°V / 6.400; -162.400 (Kingman Reef)	Territorium under USA
Palmyra Atoll	3.9^[1]	8	4	5°52′N 162°6′V / 5.867°N 162.100°V / 5.867; -162.100 (Palmyra Atoll)	Territorium under USA
Teraina (Washington Island)	9.55^[2]	2^*	1,155^[2]	4°43′N 160°24′V / 4.717°N 160.400°V / 4.717; -160.400 (Teraina)	Del af Kiribati
Tabuaeran (Fanning Island)	33.73^[2]	110	2,539^[2]	3°52′N 159°22′V / 3.867°N 159.367°V / 3.867; -159.367 (Tabuaeran)	Del af Kiribati
Kiritimati (Christmas Island)	388.39^[2]	217.61^[3]^[2]	5,115^[2]	1°53′N 157°24′V / 1.883°N 157.400°V / 1.883; -157.400 (Kiritimati)	Del af Kiribati
Centrale Linje-øer
Jarvis Island	5^[1]	-	0	0°22′S 160°03′V / 0.367°S 160.050°V / -0.367; -160.050 (Jarvis Island)	Territorium under USA
Malden Island	39.3	13^*	0	4°01′S 154°59′V / 4.017°S 154.983°V / -4.017; -154.983 (Malden Island)	Del af Kiribati
Filipporevet	-	1.5	0	5°30′S 151°50′V / 5.500°S 151.833°V / -5.500; -151.833 (Filippo Reef)	Uden for økonomisk zone (eksistens usikker)
Starbuck Island	16.2	4^*	0	5°37′S 155°56′V / 5.617°S 155.933°V / -5.617; -155.933 (Starbuck Island)	Del af Kiribati
Sydlige Linje-øer
Caroline Island	3.76	6.3	0	9°57′S 150°13′V / 9.950°S 150.217°V / -9.950; -150.217 (Caroline Island)	Del af Kiribati
Vostok Island	0.24	-	0	10°06′S 152°25′V / 10.100°S 152.417°V / -10.100; -152.417 (Vostok Island)	Del af Kiribati
Flint Island	3.2	0.01^*	0	11°26′S 151°48′V / 11.433°S 151.800°V / -11.433; -151.800 (Flint Island)	Del af Kiribati
Linje-øerne i alt	503.28	422.42	8,813

^* Lagunearealerne mærket med en stjerne er indeholdt i ø-arealet i den foregående kolonne fordi de, i modsætning til typiske atoller, er indlandssøer afskåret fra havet.

Kiritimati er den største atol i verden med hensyn til landareal. Øerne blev annekteret af Storbritannien i 1888 med henblik på at lægge et telegrafkabel under Stillehavet med Tabuaeran (dengang Fanning Island) som relæstation. Kablet blev lagt og var i brug fra 1902 til 1963 på nær en kort periode i 1914.

Kopra, tang og akvariefisk udgør de vigtigste eksportvarer.

Kilder redigér

^ ^a ^b ^c ^d "Australia-Oceania :: United States Pacific Island Wildlife Refuges". CIA - The World Factbook. US CIA. Arkiveret fra originalen 16. juli 2017. Hentet 2012-09-16.
^ ^a ^b ^c ^d ^e ^f ^g "Kiribati 2005 Census of Population and Housing: Provisional Tables" (PDF). Kiribati National Statistics Office. Hentet 2012-09-16.
^ "CIA - The World Factbook -- Kiribati". The World Factbook. US CIA. Arkiveret fra originalen 11. januar 2017. Hentet 2012-09-16.

[CIA_UM-1] "Australia-Oceania :: United States Pacific Island Wildlife Refuges". CIA - The World Factbook. US CIA. Arkiveret fra originalen 16. juli 2017. Hentet 2012-09-16.

[Kiribati-2] ^ ^a ^b ^c ^d ^e ^f ^g "Kiribati 2005 Census of Population and Housing: Provisional Tables" (PDF). Kiribati National Statistics Office. Hentet 2012-09-16.

[CIA_KR-3] "CIA - The World Factbook -- Kiribati". The World Factbook. US CIA. Arkiveret fra originalen 11. januar 2017. Hentet 2012-09-16.

[1]

[2]

[3]