Lipase
Lipase er betegnelsen for vandopløselige enzymer, der nedbryder lipid. De fleste lipaser katalyserer reaktioner på grænseflader, og nedbryder således ikke lipider i opløsning.
Typer af lipaser Rediger
Der findes forskellige typer af lipaser, som typisk er navngivet efter, hvilken type lipid de nedbryder.
Fosfolipase Rediger
Fosfolipaser katalyserer spaltningen af fosfolipider. Der findes flere slags:
- Fosfolipase A1 (PLA1)
- Fosfolipase A2 (PLA2)
- Fosfolipase C (PLC)
- Fosfolipase D (PLD)
PLA1 og PLA2 fraspalter henholdsvis C1- og C2-fedtsyrerne, hvilket i begge tilfælde resulterer i et lysolipid og en fri fedtsyre. PLC og PLD fraspalter lipidets hovedgruppe.
Lipoproteinlipase Rediger
Et enzym, der findes på de endotelceller, der beklæder blodkarrenes inderside ud for muskel- eller fedtceller. Spalter triacylglycerol til glycerol og fedtsyrer. Minder om den lipase der deltager i lipolyse.
Triacylglycerollipase Rediger
Triacylglycerollipase katalyserer hydrolysen af triacylglycerol i både C1- og C2-positionen, således at produkterne bliver 1,2-diacylglycerol og 2-acylglycerol. Ligesom fosfolipaserne virker triacylglycerollipase på grænseflader.
Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |