Åbn hovedmenuen

Liste over længst fængslede

Wikimedia liste

Dette er en liste over længst fængslede personer.

RetsgrundlagRediger

Ifølge Straffelovens § 33 kan tidsbegrænsede fængselsstraffe normalt højst være på 16 år (og i særlige tilfælde 20 år), men dansk lovgivning rummer også mulighed for at idømme fængselsstraf på livstid, i hvilket tilfælde der ikke principielt er nogen øvre grænse, selv om der efter 12 års afsoning åbnes for muligheden af at give prøveløsladelse. Ikke desto mindre har en del personer siddet væsentligt længere tid i danske fængsler.

Længst fængslede i DanmarkRediger

  • Palle Sørensen blev i 1966 idømt fængsel på livstid for mordet på fire politibetjente og sad næsten 33 år i fængsel, heraf ti i isolation, inden han i en alder af 71 år i 1998 blev benådet.
  • William Brorson blev i 1946 idømt fængsel på livstid for et dobbeltdrab og sad fængslet til 1978, i alt 32 år.
  • Seth Sethsen blev i 1986 idømt livsvarigt fængsel for rovmord og har således pr. 2017 siddet 31 år i fængsel. Han er dermed den længst siddende fange, der stadig sidder fængslet.
  • Claus Berggren blev i 1977 idømt livsvarigt fængsel for to mord og sad fængslet til sin død i 2002, i alt 25 år.

Dertil kommer visse fanger, der er erklæret sindssyge, og som derfor afsoner på psykiatriske institutioner, fx Naum Conevski, der i 1985 blev idømt livsvarigt fængsel for et dobbeltdrab og senere blev erklæret sindssyg, hvorfor han i 1998 blev overflyttet til Sct. Hans Hospital. I alt har han pr. juli 2017 været frihedsberøvet i over 33 år, længere end Palle Sørensen.

Længst fængslede i andre landeRediger