Llano de Chajnantor Observatory

Llano de Chajnantor Observatory er betegnelsen for en gruppe astronomiske observatorier i Atacamaørkenen i det nordlige Chile, beliggende i en højde af 4.800 m.o.h. Stedet ligger i regionen Antofagasta omtrent 50 kilometer øst for byen San Pedro de Atacama. Det usædvanlig tørre ørkenklima i dette område er ugæstfrit for mennesker, men udgør et udmærket sted for submillimeter-astronomi. Dette skyldes at vanddampe absorberer og dæmper submillimeter stråling. Llano de Chajnantor er hjemsted for Radioteleskopet Atacama Large Millimeter Array (ALMA), verdens største og dyreste astronomiske teleskop-projekt. Llano de Chajnantor, og dets omgivelser, er af den chilenske regering blevet udpeget til at være Chajnantor Science Reserve (spansk: Reserva Científica de Chajnantor).[1]

Llano de Chajnantor set fra Cerro Toco. APEX kan ses til venstre, og CBI længst væk i midten.

Kildehenvisninger redigér

  1. ^ "Topographical Map of CONICYT Science Preserve" (PDF) (engelsk). National Radio Astronomy Observatory. Hentet 10. august 2014.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 23°1′22″S 67°45′18″V / 23.02278°S 67.75500°V / -23.02278; -67.75500