Louis Pasteur
Louis Pasteur (født 27. december 1822, død 28. september 1895) var en fransk biolog, der er mest kendt for at opfinde pasteuriseringen.[1] Omkring år 1860 påbegyndte han sit livsværk: at mane teorien om spontan genese i jorden og dermed bevise teorien om biogenese. Pasteurs forskning og resultater har haft enorm betydning for senere generationers måde at anskue livet her på jorden.[2]
Louis Pasteur | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 27. december 1822 Dole, Frankrig |
Død | 28. september 1895 (72 år) Slottet ved Villeneuve-l'Étang, Frankrig |
Dødsårsag | Hjertestop |
Gravsted | Notre Dame, Institut Pasteur |
Nationalitet | Fransk |
Far | Jean-Joseph Pasteur |
Ægtefælle | Marie Pasteur (fra 1849) |
Børn | Jean-Baptiste Pasteur, Marie-Louise Pasteur |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Paris Universitet, lycée Saint-Louis, École Normale Supérieure (1844-1845) |
Medlem af | Det serbiske videnskabs- og kunstakademi, Royal Society (fra 1869), Académie française (1881-1895), Académie des sciences (1873-1895), Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1881) med flere |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, litograf, agronom, naturvidenskabsmand, botaniker, biokemiker, mikrobiolog, kunstner, kemiker, biolog |
Fagområde | Kemi, mikrobiologi |
Arbejdsgiver | Université Lille Nord de France, Strasbourgs Universitet (fra 1848), École Centrale de Lille, Universitet Lille (1854-1857), Institut Pasteur, Universitet Lille I, École Normale Supérieure (fra 1857) |
Elever | Charles Chamberland, Émile Roux, Charles Friedel |
Kendte værker | Institut Pasteur (1888), rabesvaccine (1885) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Roseordenen (1873), Officer af Æreslegionen (1863), Kommandør af Æreslegionen (1868), Storofficer af Æreslegionen (1878), Storkors af Æreslegionen (1868) med flere |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Pasteur var uddannet i fysik og kemi ved École Normale Supérieure i Paris. Som fysiker og kemiker beskæftigede han sig med krystallers optiske egenskaber og var især optaget af at påvise en asymmetrisk kraft i naturen.
Inden for biologien argumenterede han imod teorien om spontan genese, ifølge hvilken dyr kunne opstå af sig selv, blot de rette forhold var til stede. F.eks. skulle der i en lukket kasse med gamle klude og korn kunne opstå mus. Denne tanke, der går tilbage til Aristoteles, anses i dag for absurd.[3]
Han havde betydelig succes i sit arbejde med udvikling af vaccinationer og sera mod sygdomme udløst af bakterie- og virusinfektioner. Desuden arbejdede Pasteur med gæringsprocesser og bidrog væsentligt til at fastslå, at gæringen under alkoholfremstillingen skyldes gærceller, og at mælkesyrning skyldtes bakterier, som han kaldte stavformede planter.
Se også
redigér
Referencer
redigér- ^ "pasteurisering". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ^ What is life? The Passionate Dedication of Louis Pasteur. Schillerinstituttet
- ^ "spontan genese". Den Store Danske (lex.dk online udgave).