Louis Pasteur
Louis Pasteur (født 27. december 1822, død 28. september 1895) var en fransk biolog, der er mest kendt for at opfinde pasteuriseringen.[1] Omkring år 1860 påbegyndte han sit livsværk: at mane teorien om spontan genese i jorden og dermed bevise teorien om biogenese. Pasteurs forskning og resultater har haft en enorm betydning for de senere generationers måde at anskue livet her på jorden.
| Louis Pasteur | |
|---|---|
 Fotografisk portræt af Louis Pasteur. Fotograf Félix Nadar Crisco. | |
| Personlig information | |
| Født |
27. december 1822 Dole |
| Død |
28. september 1895 (72 år) château de Villeneuve-l'Étang |
| Dødsårsag |
Hjertestop |
| Gravsted |
Institut Pasteur |
| Nationalitet |
 |
| Far |
Jean-Joseph Pasteur |
| Ægtefæller |
Marie Pasteur (fra 1849), Marie Anne Laurent |
| Barn |
Marie-Louise Pasteur |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Paris Universitet, lycée Saint-Louis, École Normale Supérieure (1844-1845) |
| Akademisk grad |
honoris causa, Doctor rerum naturalium, MD |
| Medlem af |
Det serbiske videnskabs- og kunstakademi, Royal Society, Académie française (fra 1881), Académie des sciences, Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1881) med flere |
| Beskæftigelse |
Universitetslærer, agronom, biokemiker, mikrobiolog, kemiker |
| Fagområde |
Kemi, mikrobiologi |
| Arbejdsgiver |
Université Lille Nord de France, Strasbourgs Universitet (fra 1848), École Centrale de Lille, Universitet Lille (1854-1857), Institut Pasteur, Universitet Lille I, École Normale Supérieure (fra 1857) |
| Elever |
Charles Chamberland, Émile Roux, Charles Friedel |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Roseordenen, Æreslegionens Storkors, National Inventors Hall of Fame, Leeuwenhoek medalje (1895), Foreign Member of the Royal Society med flere |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Pasteur var uddannet i fysik og kemi ved École Normale Supérieure i Paris. Som fysiker og kemiker beskæftigede han sig med krystallers optiske egenskaber, og var især optaget af at påvise en asymmetrisk kraft i naturen.
Indenfor biologien argumenterede han imod teorien om spontan genese, ifølge hvilken dyr kunne opstå af sig selv, blot de rette forhold var til stede. F.eks. skulle der i en lukket kasse med gamle klude og korn kunne opstå mus. Denne tanke, der går tilbage til Aristoteles, anses i dag for absurd.
Han havde betydelig succes i sit arbejde med udvikling af vaccinationer og sera mod sygdomme udløst af bakterieinfektioner. Desuden arbejdede Pasteur med gæringsprocesser, og bidrog væsentligt til at fastslå, at gæringen under alkoholfremstillingen skyldes gærceller, og at mælkesyrning skyldtes bakterier, som han kaldte stavformede planter.
ReferencerRediger
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
