Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Områder med lurisk befolkning.

Lurerne er en del af de iranske folk, de er hjemmehørende i grænseområdet mellem Iran, Irak og samt områder i Oman. Lurerne er den demografiske fleste provinser Kohkiluyeh va Boyer Ahmad, Ilam, Lorestan, og Chaharmahal og Bakhtiari. [1] Lurere repræsenterer også næsten halvdelen af Khuzestan befolkning og 30% af Bushehr. Der er også en betydelig bestand af irakiske lurere i de østlige og centrale dele af Irak, primært kendt som Feyli.

SprogRediger

 
Kort over udbredelsen af de iranske sprog.

Lurisk, er en vest iransk sprog tales af lurerne i det vestlige Asien. Det luriske sprog danner fem dialekter kaldet Feyli[2][3][4][5], Central lurisk (Minjaee), Bakhtiari dialekt[6][7], Laki[8][9][10] og Syd-lurisk.[6][7]

HistorieRediger

 
Vestsiden af et elamittisk stenrelief med teksten "Kul-e Farah".
 
Karim Khan Zand, den luriske hersker af Zand-dynastiet

Lurerne er en blanding af indfødte iranske stammer, der stammer fra Centralasien og de præ-iranske stammer i det vestlige Iran, såsom kassiter (hvis hjemland synes at have været i det nuværende Lorestan) og gutere. Ud fra geografiske og arkæologiske overensstemmelser hævder nogle historikere, at elamitter er proto-lurere.[11][12]

KulturRediger

 
Dronning Soraya Esfandiari; Muhammad Reza Pahlavis anden kone.

Som det er tilfældet i de kurdiske samfund, de luriske kvinder langt mere frihed end kvinder i de andre grupper i regionen. Kvinderne har haft meget frihed til at deltage i forskellige sociale aktiviteter, iført kvindelig tøj og diverse sang og dans i forskellige ceremonier.[13] BibiMaryam Bakhtiari og QadamKheyr er to bemærkelsesværdige luriske kvinder fra Iran.[14][15] Luriske musik, luriske tøj og luriske folkedanser er fra de mest fremtrædende etnokulturelle karakteristika i denne etniske gruppe.

 
Lommetørklæde dansere under en bryllupsceremoni, Mamasanī, Iran.

ReligionRediger

De luriske folk har forskellig religiøs tro og praksis, selv indenfor samme familie. Mens det overvældende flertal af lurere er shia-muslimer, bekender nogle lurere sig til yaresan, der har rødder i islamisk zoroastrianisme, mithraisme og manikæisme.

NoterRediger

  1. ^ "History and cultural relations - Lur". Everyculture.com. Hentet 2015-09-21. 
  2. ^ Najm S. Mehdi, al-Fayli, Stockholm 2001.
  3. ^ Faylee Archive - الارشيف الفيلي
  4. ^ Black-Michaud, J.. (1974). An Ethnographic and Ecological Survey of Luristan, Western Persia: Modernization in a Nomadic Pastoral Society. Middle Eastern Studies, 10(2), 210–228. Hämtat från http://www.jstor.org/stable/4282526
  5. ^ Shoup, J.A.2011. Ethnic Groups of Africa and the Middle East: An Encyclopedia.ABC-CLIO, Incorporated. sid 177
  6. ^ a b Erik John Anonby (2003). Update on Luri: How many languages?. Journal of the Royal Asiatic Society (Third Series), 13, sid 171-197. doi:10.1017/S1356186303003067.
  7. ^ a b G. R. Fazel, ‘Lur’, in Muslim Peoples: A World Ethnographic Survey, red. R. V. Weekes (Westport, 1984), sid. 446–447
  8. ^ William J. Frawley, William Frawley, International Encyclopedia of Linguistics& 4-Volume Set, Volume 1, Oxford University Press, 2003, ISBN 978-0-19-513977-8, s. 310.
  9. ^ Albrecht Klose, Sprachen der Welt, De Gruyter, 2001, ISBN 978-3-598-11404-5, s. 227.
  10. ^ B. Grimes (ed.), ‘Luri’, in Ethnologue (13th edition) (Dallas, 1996), p. 677; M. Ruhlen, A Guide to the World's Languages (Stanford, 1991), p. 327.
  11. ^ Edwards, I.E.S.; Gadd, C.J.; Hammond, G.L. (1971). The Cambridge Ancient History (2nd udgave). Camberidge University Press. Sid. 644. ISBN 9780521077910. 
  12. ^ Potts, D.S (1999). The Archaeology of Elam: Formation and Transformation of an Ancient Iranian State (Cambridge World Archaeology) (2nd udgave). Camberidge University Press. Sid. 45. ISBN 9780521564960. 
  13. ^ Edmonds, Cecil (2010). East and West of Zagros: Travel, War and Politics in Persia and Iraq 1913-1921. Sid. 188. ISBN 9789004173446. 
  14. ^ F.Stark, 1934,The Valleys of the Assassins: and Other Persian Travels, Modern library
  15. ^ Garthwaite, Gene Ralph (1996). Bakhtiari in the mirror of history. Ānzān. Sid. 187. ISBN 9789649046518. 

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger

  • "Lurer" hos Den Store Danske af Estrid Liljedahl


 Stub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.