Mälardalen, nogle gange også Stockholm-Mälaren-regionen, er den østligste del af Svealand, søen Mälarens afvandingsområde og de omgivende kommuner. Navnet anvendes ofte også om Sveriges udvidede hovedstadsregion, da Stockholm ligger ved søens østlige bred, ved dens forbindelse til Østersøen.

Mälaren og de centrale dele af Mälardalen

Mälardalen, der ikke er en officiel region, har gennem Sveriges historie i stedet været en fællesbetegnelse for flere landskaber, Uppland, Södermanland, Västmanland og Närke, og i moderne tid af flere län, Stockholm, Uppsala, Södermanland, Örebro og Västmanland. I de fleste tilfælde har området ved Hjälmaren-søen været medtaget i Mälardalen-regionen, om ikke andet af historiske og kulturelle årsager.

Indbyggertal

redigér
Län Areal¹ Indbyggertal Tæthed²
Stockholms län 6.519,27 1.860.872 285,44
Uppsala län 7.035,47 300.495 42,71
Örebro län 8.545,57 273.935 32,06
Södermanlands län 6.102,34 260.380 42,69
Västmanlands län 6.317,62 260.134 41,18
I alt 34.520,27 2.955.816 85,63
  1. km²
  2. Indbyggere pr. km²

Større byer uden for Storstockholm er Uppsala (124.036 indbyggere), Västerås (102.548), Örebro (95.354), Södertälje (59.342) og Eskilstuna (57.867). Pr. 2004 boede næsten tre millioner mennesker i regionen, hvilket også kan begrænses til et meget mindre geografisk område i og omkring Stockholm og selve Mälaren.

Referencer

redigér
  • Flygare, Iréne (1997). Mälaren runt (svensk). Utbildningsförlaget Brevskolan. s. 6-11. ISBN 91-574-4829-9.


59°30′N 16°45′Ø / 59.5°N 16.75°Ø / 59.5; 16.75