Mads Andreas Jacobsen

færøsk bibliotekar, forfatter og politiker (1891-1944)
(Omdirigeret fra M. A. Jacobsen)

Mads Andreas Jacobsen (født 17. september 1891 i Tórshavn, død 31. maj 1944 i Tórshavn) var en færøsk bibliotekar, forfatter og politiker (SF).

Mads Andreas Jacobsen
Personlig information
Født17. september 1891, 1891 Rediger på Wikidata
Thorshavn, Færøerne Rediger på Wikidata
Død31. maj 1944, 1944 Rediger på Wikidata
Thorshavn, Færøerne Rediger på Wikidata
Politisk partiSjálvstýrisflokkurin Rediger på Wikidata
SøskendeSanna av Skarði Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseLeksikograf, bibliotekar, forfatter, lærer, litteraturkritiker, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han tog præliminæreksamen i 1907 og studentereksamen i 1910, hvorefter han studerede matematik, fysik, kemi og astronomi ved Københavns Universitet, men aflagde aldrig eksamen. Han underviste derefter i realfag ved Tórshavns realskole og lærerseminarium 1914–19.

I 1919 fik han af Lagtinget til opgave at organisere Færøernes bibliotekvæsen, og han studerede derfor bibliotekvæsen i Danmark 1919–20. Jacobsen var derefter bibliotekar ved Færø Amts Bibliotek fra 1921 og frem til sin død. Fra 1928 var han også bestyrelsesformand i Færøernes Museumsforening og direktør ved Færøernes Museum.

Han var borgmester i Tórshavn fra 1933 til han afgik ved døden i 1944, valgt for Framburðsfelagið. Han var valgt til Lagtinget fra Suðurstreymoy 1936–40, og tilhørte venstrefløjen af Sjálvstýrisflokkurin, der stod i opposition til Jóannes Patursson. Ved partisplittelsen i vinteren 1939/40 gik Framburðsfelagið ind i Fólkaflokkurin, mens Jacobsen blev i Sjálvstýrisflokkurin, som opstillede egen liste ved kommunalvalget i Tórshavn i 1940.

Han var bestyrelsesformand for litteraturtidsskriftet Varðin 1918–1934, og udgav bladet Jól í Føroyum sammen med avisredaktør Poul Niclasen 1930–1938. Jacobsens eget litterære arbejde omfattede nogle noveller og digte, men bestod hovedsagelig af udgivelser, skolebøger og sagprosa om færøsk litteratur.[1] I 1928 udgav han sammen med Christian Matras en færøsk-dansk ordbog. Tórshavnar kommuna har uddelt Mentanarvirðisløn M. A. Jacobsens, der anses som en af Færøernes fremmeste litteratur- og kulturpriser, på Jacobsens fødselsdag siden 1958.

Bibliografi

redigér
  • 1916 – Roknibók, medforfatter.
  • 1920 – Rættskrivingarreglur.
  • 1921 – Úr bókmentasøgu okkara.
  • 1924 – Talvbókin.
  • 1928 – Føroysk-donsk orðabók, med Christian Matras.
  • 1929 – Føroya Amts Bókasavn. Minningarrit.
  • 1933 – Havnar telvingarfelag.
  • 1934 – Føroyskur skaldskapur í úrvali, med Christian Matras og Hans A. Djurhuus.
  • 1939 – Lesibók, 2. partur, medforfatter.
  1. ^ Matras, Christian (1944). "Jacobsen, Mads Andreas". Dansk biografisk Leksikon (PDF). Vol. 27. bd. København: Gyldendal. s. 310-311. Arkiveret fra originalen den 27. juli 2015. Hentet 23. februar 2016.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)