MS Midnatsol

MS Midnatsol (2004)

Tekniske Data (Overblik)
Skibstype: Gods- og passagerskib
Virksomhed: Cruise , fragt af stykgods samt passagerer m. biler mellem byerne langs kysten
Vægt (brutto registerton): 16 151 ton
Motortype: Dieselmotor 2*Wärtsilä
Propeller: 2 agterpropeller og 3 i stævnen
Rederi: Hurtigruten Group ASA
Ejer: Hurtigruten Group
Længde: 135,75 m
Bredde: 21,5 m
Maxhastighed: 18,5 knop
Passageantal: 1000 (648 køjepladser )
Passagererdæk : 7
Besætning: ?
Bygge år: 2003
Land: Norge
Hjemmehavn: Tromsø
Språktyper/Valuta: Tysk, engelsk, norsk / Euro
Bilkapacitet: 45 på dæk 3.
Kilde: Hurtigruten

MS Midnatsol er et af tolv skibe som indgår i Hurtigruten på norskekysten fra Bergen til Kirkenes og retur. M/S Midnatsol er bygget på Fosen Mek. Verksted på nordsiden af Trondheimsfjorden som det andet af to søsterskibe – søsteren er MS Trollfjord fra 2002. M/S Midnatsol var indtil 2007 det nyeste passager- og stykgodsskib i Hurtigruten ASAs flåde. I maj 2007 overgik denne ære til nyleverede M/S Fram, der dog indtil nu udelukkende har sejlet cruise i farvandene omkring Grønland (sommer) og Antarktis (når der er vinter her).

M/S Midnatsol adskiller sig fra søsterskibet ved brug af varme/gyldne farver i interiøret, hvor M/S Trollfjord er præget af kølige/blålige nuancer. Derfor kaldes M/S Midnatsol internt sommerskibet, hvor M/S Trollfjord er vinterskibet.

M/S Midnatsol adskiller sig også fra søsterskibet, fordi det i det norske militære beredskab har status af hospitalsskib, hvilket bl.a. betyder, at visse kahytsgange er bygget bredere end nødvendigt a.h.t. skibets brug som cruise- og passagerskib. I denne rolle afløste det Color Lines færge, M/S Peter Wessel.

M/S Midnatsol har endvidere været beskrevet i tv-serien "Hurtigruten 365", hvor man følger store og små begivenheder om bord. Denne serie på oprindeligt 24 afsnit er produceret af det norske fjernsyn, NRK, i 2004-05. Den blev i en forkortet version på 12 afsnit sendt på DR1 i foråret 2007 under titlen "Kaptajnen byder velkommen om bord".

M/S Midnatsols dæk redigér

Dæk 1: Maskinrum m.v.

Dæk 2: Maskinrum m.v.

Dæk 3: Bildæk og 24 kahytter i kategori L

Dæk 4: Landgang, reception, kuffertopbevaring, administration og hotelchef, offentligt vaskeri, 24 kahytter i kategori I, 10 kahytter i L og 61 kahytter i kategori N.

Dæk 5: Restaurant Midnatsol, toiletter, køkken, buffet og cafeteria, legerum til børn, butik, konferencefaciliteter (Måne Amfi, Stjerne og Sol).

Dæk 6: 4 kahytter i kategori H, 15 kahytter i kategori I, 33 kahytter i kategori P, 4 kahytter i kategori Q. Endvidere er der mulighed for at nå hele vejen rundt om skibet udvendigt, hvis man har brug for frisk luft. Her hænger de 4 store redningsflåder og de to følgebåde. Dæk 6 fungerer også som landgang i Bergen.

Dæk 7: 5 kahytter i kategori F, 21 kahytter i kategori I, 10 kahytter i kategori L, 3 kahytter i kategori M, 34 kahytter i kategori U, 2 kahytter i kategori Q. Broen.

Dæk 8: 10 kahytter i kategori MG, 2 kahytter i kategori MX, 14 kahytter i kategori U, læseværelse (The Hamsum Room), Internetcafé, bibliotek (Eventyr), information, bar og dansegulv, toiletter, nedre panoramaområde.

Dæk 9: Øvre panoramaområde, bar, træningsfaciliteter og dampvand (M og K), soldæk jacuzzi, og helikopterdæk.

De to elevatorer foran kører mellem dæk 3 og 9, mens elevatoren i agterenden kun kører mellem 3 og 8.

Eksterne henvisninger redigér


 Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.