Ma'abarot

Wikimedia liste

Ma'abarot (hebraisk: מעברות) var flygtningelejre i Israel i 1950'erne. Ma'abarot blev oprettet for at skaffe husly til den store tilstrømning af nye Olim (Jødiske immigranter), som ankom til den nye selvstændige stat Israel.

Ma'abara ved Nahariya i det nordlige Israel, 1952.

Det hebraiske ord Ma'abara er afledt af ordet ma'avar (hebraisk: מעבר). Ma'abarot (flertal) blev oprettet som midlertidige samfund for de nytilkomne. Immigranter som blev huset i disse samfund var flygtninge fra Europa og Mellemøsten.

Med tiden blev Ma'abaroterne forvandlet til byer, og blev absorberet som nabolag i de byer de var knyttet til, og indbyggere blev forsynet med permanente huse. Den pludselige ankomst af over 130.000 irakiske jøder i Israel tidligt i 1950'erne betød, at næsten én tredjedel af Ma'abarah-indbyggerne var af irakisk oprindelse. Ved slutningen af 1949 havde det været 90.000 jøder huset i Ma'abarot; ved slutningen af 1951 var denne befolkning øget til over 220.000 folk, i omtrent 125 separate samfund.[1] Ma'abarot-indbyggere blev huset i telte eller i midlertidige boliger. Over 80 % af indbyggerne stammede fra Mellemøsten (på grund af jødernes udvandring fra de arabiske lande).

Forholdene i Ma'abaroterne var ubehagelige, med mange mennesker, som delte sanitærfaciliteterne. I et samfund blev det rapporteret, at der var 350 mennesker for hvert bad og 56 til for hvert toilet.[1]

Antallet af mennesker, som blev huset i Ma'abaroter, begyndte at falde i 1952, og den sidste Ma'abarot blev lukket omkring 1963.[1] Ma'abaroter, som udviklede sig til egentlige byer, er blandt andre Qiryat Shemona, Sderot, Beit She'an, Yokneam, Or Yehuda og Migdal HaEmek.

Referencer redigér

  1. ^ a b c Ma'abarot af Miriam Kachenski, Israeli Center for Educational Technology (hebraisk)