Maastricht
Maastricht ( udtale ?; Limburgsk: Mestreech /məsˈtʁeːç/; fransk: Meuse) er en kommune og en by, beliggende i den sydlige provins Limburg i Nederlandene. Kommunens areal er på 60,03 km², og indbyggertallet er på 122.418 pr. 1. april 2016.[1]
Maastricht Mestreech | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Topografisk kommunekort december 2015 | |||||
Maastricht kommunes beliggenhed i Nederlandene | |||||
Overblik | |||||
Land: | Nederlandene | ||||
provins: | Limburg | ||||
Postnr.: | 6200-6229 | ||||
Demografi | |||||
Kommune: | 120.2[1] (1. april 2016) | ||||
- Areal: | 60,03 km² | ||||
- Befolkningstæthed: | 2155 pr. km² | ||||
Tidszone: | UTC +1 | ||||
Højde m.o.h.: | 49 m | ||||
Hjemmeside: | www.maastricht.nl | ||||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Byen ligger nordøst for grænsen til Belgien og vest for grænsen til Tyskland, og der er togforbindelser til Belgien, Heerlen og Eindhoven.
Historie
redigérByen ligger ved bredderne af floden Maas. Den blev grundlagt af romerne ved et vadested,[2] (Latinsk: Traiectum Mosae, Traiectum ad Mosam, Mosa-trajectum) Også navnet Utrecht stammer fra det latinske Traiectum eller Triecht. Derfor blev navnet af floden tilføjet.[3] I 1051 blev for første gang navnet Masetrieth nedskrevet som senere blev bøjet til Maastricht.[4]
I 300-tallet etablerede den kristne biskop Skt. Servatius (død i 384, nederlandsk: Sint Servaas) et bispedømme i Maastricht. Den ældste bro over Maas er opkaldt efter ham, Skt. Servatiusbroen (nederlandsk: Sint Servaasbrug). Ligeledes den ældste kirke, Skt. Servatiuskirken (nederlandsk: Sint Servaaskerk).
I 1992 blev Maastricht-traktaten underskrevet her, hvilket skabte den Europæiske Union.
Kernerne
redigérMaastricht består af fem bydele og mere end 40 landsbyer og bebyggelser.
- Maastricht Centrum (Binnenstad, Jekerkwartier, Kommelkwartier, Statenkwartier, Boschstraatkwartier, Sint Maartenspoort, Wyck-Céramique)
- Sydvest: (Villapark, Jekerdal, Biesland, Campagne, Wolder, Sint Pieter)
- Nordvest: (Brusselsepoort, Mariaberg, Belfort, Pottenberg, Malpertuis, Caberg, Malberg, Dousberg-Hazendans, Daalhof, Boschpoort, Bosscherveld, Frontenkwartier, Belvédère, Lanakerveld)
- Nordøst: (Beatrixhaven, Borgharen, Itteren, Meerssenhoven, Wyckerpoort, Wittevrouwenveld, Nazareth, Limmel, Amby)
- Sydøst: (Randwyck, Heugem, Heugemerveld, Scharn, Heer, De Heeg, Vroendaal)
Landsbyerne Itteren, Borgharen, Limmel, Amby, Heer, Heugem, Scharn, Oud-Caberg, Sint Pieter og Wolder har været selvstændige kommuner eller landsbyer men blev i løbet af 1900-tallet indlemmet i Maastricht Kommune.
Nabolandsbyer
redigér- Neerharen (B*)
- Bunde
- Meerssen
- Berg en Terblijt
- Bemelen
- Cadier en Keer
- Gronsveld
- Oost
- Ternaaien (B)
- Kanne (B)
- Vroenhoven (B)
- Kesselt (B)
- Veldwezelt (B)
- Lanaken (B)
- ("(B)" = Belgien)
Kendte fra Maastricht
redigér- Lambert af Maastricht (c. 636 – c. 705) – biskop, sankt
- Henrietta d'Oultremont (1792–1864) – 2. kone af Vilhelm 1. af Nederlandene
- André Rieu (født 1949) – violinist, conductor og musikskriver
- Maxime Verhagen (født 1956) – politiker
- Frans Timmermans (født 1961) – politiker
- Pieter van den Hoogenband (født 1978) – swømmer og tredobbelt Olympisk Mester
- Tom Dumoulin (født 1990) – cyklist
Hymne
redigérI 2002 adopterede Maastricht Kommune den lokale hymne (Limburgsk: 'Mestreechs Volksleed', nederlandsk: Maastrichts Volkslied) med tekst skrevet på Maastrichtsk dialekt. Musikken var skrevet i 1910 af Ciprian Porumbescu (1853–1883).[5]
Maastrichtsk Kommunes folkesang (Mestreechs Volksleed) (adopteret i 2002, skrevet i 1910)
|
---|
|
Galleri
redigér-
Maastricht på en gravure af Simon de Bellomonte, 1500-tallet
-
1579. Spanske soldater indtager byen
-
Reliefb af Maastricht Kommune
-
Rommerske opgravninger i Museumkelder Derlon
-
Sint-Servaasbasilieks Gravtombe
-
Merovingisk gravhøj Vrijthof, 1970
-
Tinghus
-
Rådhuset
-
Mosae Forum
-
Onze-Lieve-Vrouweplein
-
Lang Grachtje
-
Helpoort
-
Pater Vinktoren
-
Bastion Haet ende Nijt (Had og Misundelse)
-
Bypark
-
Bypark
-
Havnebasin
-
Wyck, togstation
-
Wyck, Stationstorv
-
Hoeg Brögk, Céramique
-
Charles Eyckpark
-
Biblioteket
-
tårn: Siza's Toren
-
Sint Pieterfort
-
udsigt fra Slavante
-
Lichtenberg Slotsruin
-
Huis de Torentjes
-
ENCI quarry
-
udsigt på Cannerberg
-
Provinsens regeringsbygninger
-
Kiste af Sint-Servaas i St-Servaasbasiliek
-
Boghandler i en 1300-tallets kirke i Maastricht
-
Tavle med billede af tørveskæring ses i udstillingsbygningen i bydelen Wyck-Céramique
Eksterne henvisninger
redigér- Der findes også en Wikipedia på limburgsk.
- Kommunens hjemmeside (nederlandsk/hollandsk)
- Turistbureaets hjemmeside (engelsk)
- ^ a b CBS, Statline
- ^ Et vadested i Mase
- ^ Nicoline van der Sijs (2001), Chronologisch woordenboek. De ouderdom en herkomst van onze woorden en betekenissen, blz. 100, Uitgeverij L.J. Veen, Amsterdam/Antwerpen, ISBN 90-204-2045-3
- ^ M. Gysseling (1960), Toponymisch Woordenboek van België, Nederland, Luxemburg, Noord-Frankrijk en West-Duitsland (vóór 1226), blz. 646-647, George Michiels N.V., Tongeren
- ^ Municipality of Maastricht (2008). "Municipality of Maastricht: Maastrichts Volkslied". N.A. Maastricht. Arkiveret fra originalen 30. september 2011. Hentet 2009-08-05.