Åbn hovedmenuen

Maastricht (Lyd udtale +  ?; Limburgsk: Mestreech /məsˈtʁeːç/; fransk: Meuse) er en kommune og en by, beliggende i den sydlige provins Limburg i Nederlandene. Kommunens areal er på 60,03 km², og indbyggertallet er på 122.418 pr. 1. april 2016.[1]

Maastricht
Mestreech
byflag byvåben
Flag of Maastricht.svg Wapen van Maastricht.svg
Gem-Maastricht-OpenTopo.jpg
Topografisk kommunekort
december 2015
LocatieMaastricht.png
Maastricht kommunes beliggenhed i Nederlandene
Overblik
Land: Nederlandene
provins: Limburg
Postnr.: 6200-6229
Demografi
Kommune: 122.418, 121.0[1] (1. april 2016)
 - Areal: 60,03 km²
 - Befolkningstæthed: 2155 pr. km²
Tidszone: UTC +1
Højde m.o.h.: 49 mRediger på Wikidata
Hjemmeside: www.maastricht.nl
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Maquette over byen Maastricht i 1750

Byen ligger nordøst for grænsen til Belgien og vest for grænsen til Tyskland, og der er togforbindelser til Belgien, Heerlen og Eindhoven.

Billedtavlen ses i udstillingsbygningen i bydelen Wyck-Céramique

HistorieRediger

Byen ligger ved bredderne af floden Maas. Den blev grundlagt af romerne ved et vadested,[2] (Latinsk: Traiectum Mosae, Traiectum ad Mosam, Mosa-trajectum) Også navnet Utrecht stammer fra det latinske Traiectum eller Triecht. Derfor blev navnet af floden tilføjet.[3] I 1051 blev for første gang navnet Masetrieth nedskrevet som senere blev bøjet til Maastricht.[4]

I 300-tallet etablerede den kristne biskop Skt. Servatius (død i 384, nederlandsk: Sint Servaas) et bispedømme i Maastricht. Den ældste bro over Maas er opkaldt efter ham, Skt. Servatiusbroen (nederlandsk: Sint Servaasbrug). Ligeledes den ældste kirke, Skt. Servatiuskirken (nederlandsk: Sint Servaaskerk).

I 1992 blev Maastricht-traktaten underskrevet her, hvilket skabte den Europæiske Union.

KernerneRediger

Maastricht består af fem bydele og mere end 40 landsbyer og bebyggelser.

  1. Maastricht Centrum (Binnenstad, Jekerkwartier, Kommelkwartier, Statenkwartier, Boschstraatkwartier, Sint Maartenspoort, Wyck-Céramique)
  2. Sydvest: (Villapark, Jekerdal, Biesland, Campagne, Wolder, Sint Pieter)
  3. Nordvest: (Brusselsepoort, Mariaberg, Belfort, Pottenberg, Malpertuis, Caberg, Malberg, Dousberg-Hazendans, Daalhof, Boschpoort, Bosscherveld, Frontenkwartier, Belvédère, Lanakerveld)
  4. Nordøst: (Beatrixhaven, Borgharen, Itteren, Meerssenhoven, Wyckerpoort, Wittevrouwenveld, Nazareth, Limmel, Amby)
  5. Sydøst: (Randwyck, Heugem, Heugemerveld, Scharn, Heer, De Heeg, Vroendaal)

Landsbyerne Itteren, Borgharen, Limmel, Amby, Heer, Heugem, Scharn, Oud-Caberg, Sint Pieter og Wolder har været selvstændige kommuner eller landsbyer men blev i løbet af 1900-tallet indlemmet i Maastricht Kommune.

NabolandsbyerRediger

Kendte fra MaastrichtRediger

Lokal HymneRediger

I 2002 adopterede Maastricht Kommune den lokale hymne (Limburgsk: 'Mestreechs Volksleed', nederlandsk: Maastrichts Volkslied) med tekst skrevet på Maastrichtsk dialekt. Musikken var skrevet i 1910 af Ciprian Porumbescu (1853–1883).[5]

Maastrichtsk Kommunes folkesang (Mestreechs Volksleed) (adopteret i 2002, skrevet i 1910)
1
Hoera! Vivat! Mestreech!!!
Jao diech höbs us aon 't hart gelege,
Mestreech, door alle ieuwe heer.
Veer bleve diech altied genege
En deilde dreufheid en plezeer.
Veer huurde nao dien aw histories
Te peerd op grampeer ziene sjoet.
Ues ouge blónke bij dien glories ·
Of perelde bij diene noet.
2
En dee vaan diech 't sjoens wèlt prijze,
In taol, die al wie zinge klink,
Dat dee op nui Mestreechter wijze
Zien aajd Mestreech mèt us bezingk.
Me zong vaan diech ten alle tije,
Eus mojers zonge bij de weeg,
En voolte veer us rech tevreie
Daan zong ze e leedsje vaan Mestreech.
3
Doe, blom vaan Nederlands landouwe,
Gegreujd op 't graaf vaan Sintervaos,
Bis weerdig dobbel te besjouwe,
Gespiegeld in de blanke Maos.
'n Staar, De witste oet de klaore,
Besjijnt diech mèt häör straole zach
En, um diech zuver te bewaore,
'nen Ingel hèlt bij diech de wach.
4
Wie dèks woorste neet priesgegeve,
Mèh heels dien kroen toch opgeriech
En ongeknak bis te gebleve,
Door euze band vaan trouw aon diech.
Daorum de hand us tòwgestoke,
't Oug geriech op 't stareleech;
En weur dat oug daan ins gebroke,
Daan beidt veur us het aajd Mestreech.

GalleriRediger

Vrijthof, en tidlig morgen
Panorama fra "Sint Servatiusbrug" over Maas

Eksterne henvisningerRediger