Mads Matthiesen

dansk filminstruktør

Mads Matthiesen (født 1976) er en prisvindende dansk filminstruktør der især er kendt for sit samarbejde med bodybuilderen Kim Kold.

Mads Matthiesen
Født 1976
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Filminstruktør, manuskriptforfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Matthiesen er vokset op i Hellerup og Bagsværd, har gået på Aurehøj gymnasium og blev student i 1996. Han har spillet musik i et nu opløst rockpunk band.

Matthiesen lavede sin første amatørfilm i 1998 og gik på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft i årene 1998-1999. Han arbejdede som produktionsassistentNordisk Film. Efter to mislykkede forsøg på at komme på instruktørlinjen på Den Danske Filmskole begyndte han at studerere litteraturvidenskab. Sideløbende med dette studiet begyndte han på uddannelse ved den alternative filmskole, Super16.

Som midtvejsfilm på filmskolen filmede han kortfilm, Dennis, om en genert bodybuilder spillet af Kim Kold.[1] Kortfilmen vandt Grand Prix i Melbourne. Figuren udnyttede Matthiesen i sin spillefilmsdebut 10 timer til Paradis fra 2012. For filmen vandt han prisen for bedste instruktion af en ikke-amerikansk film ved filmfestivalen Sundance i 2012,[2] og senere på året blev han nomineret til prisen European Discovery.[3]

FilmografiRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Frederikke Lett (november 2007). "Talent af den rette støbning". Filmmagasinet Ekko. 
  2. ^ Dansk debutant er overrasket over filmpris (29. januar 2012). "Ritzau". DR. 
  3. ^ Marie Ravn Nielsen (16. oktober 2012). "Dansk filminstruktør nomineret til fin pris". DR. 
  4. ^ "Mads Matthiesen". Det danske filminstitut. 12. januar 2012. 

Eksterne henvisningerRediger