Magyarernes autonome region

Magyarernes Autonome Region[1][2][a] (1952-1960) (rumænsk: Regiunea Autonomă Maghiară, ungarsk: Magyar Autonóm Tartomány) og den autonome region Mureș-Magyar (1960-1968) var selvstyrende regioner i den Socialistiske Republik Rumænien.

Regiunea Autonomă Maghiară
Magyar Autonóm Tartomány
Magyarernes Autonome Region
Magyarernes Autonome Region (1952–1960: gul og brun) Mureș-Magyar Autonome Region (1960–1968: gul og grøn and green).
Magyarernes Autonome Region (1952–1960: gul og brun)
Mureș-Magyar Autonome Region (1960–1968: gul og grøn and green).
Administrativt center Târgu Mureș
Del af Socialistiske Republik Rumænien
Etableret 1952
• Ophørt
1968

Historie redigér

I 1950 vedtog Rumænien en administrativ og territorial inddeling af landet i sovjetisk stil i regioner og raions (indtil da havde Rumænien været opdelt i județe eller amter).

 
Den Magyariske Autonome Region i Rumænien, i 1952-1960.

To år senere, i 1952 blev antallet af regioner, efter sovjetisk pres,[3][4] reduceret. Territoriet der var beboet af en befolkning hovedsageligt af Széker-ungarere, og ved at omfatte ti raioner fra den tidligere Mureș-region og fra Stalin-regionen (begge oprettet i 1950) blev en ny region, kaldet Magyar Autonome Region skabt.[5][6] Ifølge folketællingen fra 1956 var den samlede befolkning i regionen 731.361 mennesker, fordelt på de etniske grupper som følger: ungarere (77,3%), rumænere (20,1%), romaer (1,5%), tyskere (0,4%) og jøder (0,4%) %). Provinsens officielle sprog var ungarsk og rumænsk, og det administrative center var Târgu Mureș (Marosvásárhely).

Regionen, som var fastlagt i forfatningen fra 1952, omfattede omkring en tredjedel af Rumæniens ungarere, resten bor enten i mere rumænske områder eller langs grænsen til Ungarn, hvor en etnisk-baseret region kunne have vækket frygt for irredentisme og sikkerhedsproblemer.  I praksis afveg regionens status på ingen måde fra de andre sytten regioners status, og den nød ikke selvstyre af nogen art  – love, beslutninger og direktiver fra centret blev gjort obligatoriske af selve forfatningen, der skabte det, og statsrådet i den selvstyrende region var blot en facade. Den eneste større forskel var at de fleste af dens embedsmænd var ungarske, det ungarske sprog kunne bruges i administrationen og domstolene, og tosprogede skilte blev sat op på offentlige bygninger. Desuden blev den specifikt ungarske fløj af det rumænske kommunistparti nedlagt i 1953, hvilket afsluttede enhver mekanisme til at forsvare det ungarske mindretals kollektive rettigheder.

 
Regionerne i Folkerepublikken Rumænien mellem 1960-1968.

I december 1960 ændrede et statsligt dekret grænserne for den autonome region Magyar. Dens sydlige kommuner blev atter knyttet til Brașov distriktet (tidligere Stalin-distriktet), og i stedet for denne blev flere kommuner fra Cluj distriktet forbundet til den. Regionen blev kaldt Mureș Region-Magyar Autonomous, efter Mureș-floden. Andelen af ungarere blev således reduceret fra 77,3 % til 62 %.

 
Nicolae Ceaușescu og Mureș-Magyar Autonome Regions delegation ved det rumænske kommunistpartis IX. kongres i juli 1965.

I 1968 satte Den Store Nationalforsamling en stopper for den sovjetiske administrative opdeling af landet i regioner og genindførte det historiske judeţ (distrikt) system, der stadig bruges i dag. Dette eliminerede også automatisk den autonome region Mureș-Magyar og erstattede den med distrikter, der ikke er identificeret med nogen nationalitet. De to nye distrikterdannet på størstedelen af territoriet i den tidligere Mureș-Magyar Autonome Region er Mureș og Harghita, plus et fra den tidligere Magyar Autonome Region indtil 1960 og en del af Brașov-regionen i 1968, Covasna-distriktet .

I to af disse distrikter, Harghita og Covasna, udgør ungarerne flertallet af indbyggerne. Den rumænske lov tillader brugen af sproget for en etnisk minoritet, som udgør mindst 20 % af befolkningen i en kommune i forhold til administrationen, og staten sørger for undervisning og offentlig skiltning på det respektive etniske minoritets sprog.

Noter redigér

a. Also informal referred to in some publications as Hungarian Autonomous Region[7][8] or Mureș-Hungarian Autonomous Region[9][10]

Referencer redigér

  1. ^ Amos Jenkins Peaslee (1956). Constitutions of Nations. Brill Archive. s. 242–. GGKEY:39NB7E3H4ZX.
  2. ^ Official Record of Conversation at digitalarchive.wilsoncenter.org
  3. ^ Nicolae Edroiu, Vasile Pușcaș, The Hungarians of Romania, Fundația Culturală Română, 1996, p. 27
  4. ^ Plural Societies, Volume 18, Foundation for the Study of Plural Societies, 1988, p. 71
  5. ^ The Constitution of the People's Republic of Romania Arkiveret 2007-09-28 hos Wayback Machine, 1952 (rumænsk)
  6. ^ Bottoni, Stefano (2018). Stalin's legacy in Romania: the Hungarian autonomous region, 1952–1960. Lanham, MD: Lexington Books. ISBN 978-1-4985-5121-2. OCLC 1023610220.
  7. ^ Rogers Brubaker, Nationalist Politics and Everyday Ethnicity in a Transylvanian Town, Princeton University Press, 2006, p. 82, ISBN 9780691128344
  8. ^ Bernard A. Cook, Europe Since 1945: An Encyclopedia, Volume 2, Taylor & Francis, 2001, p. 1259, ISBN 9780815340584
  9. ^ Constantin Iordachi, Transforming Peasants, Property and Power: The Collectivization of Agriculture in Romania, 1949-1962, Central European University Press, 2009, p. 229, ISBN 9789639776258
  10. ^ R. J. Crampton, The Balkans Since the Second World War, Routledge, 2014, p. 186, ISBN 9781317891178