Manzai (漫才) er traditionel form for standupcomedy i japansk kultur.[1] Det omfatter typisk to optrædende (manzaishi) - en fornuftig mand (tsukkomi) og en sjov mand (boke) - der udveksler vittigheder i højt tempo. Mange af vittighederne handler om misforståelser, ordspil, sigen forkerte ting som var de rigtige og andre verbale gags.

Et par manzai-optrædende ved en nytårsfest med tsukkomi forrest og boke bagerst (maleri fra slutningen af 1800-tallet af en ukendt kunstner).

I nyere tid er manzai ofte blevet associeret med Osaka-regionen, og manzai-komikkere taler ofte med Kansai-dialekt, når de optræder. Den nutidige form for manzai blev introduceret af underholdnings-konglomeratet Yoshimoto Kogyo fra Osaka i slutningen af 1920'erne.

Historie

redigér

Manzai kan spores tilbage til Heian-perioden (794-1185), hvor det var en festlig måde at byde nytåret velkommen. De to manzai-optrædende kom med beskeder fra guderne, og det blev gjort til en standup-rutine, hvor en optrædende stod i en form for modsætning til den anden. Dette mønster eksisterer stadig i rollerne for boke og tsukkomi.

I Edo-perioden (1603-1868) fokuserede stilen i stigende omfang på de humoristiske sider af stand-up. Forskellige regioner udviklede deres egne unikke former for manzai, så som Owari manzai (尾張万歳), Mikawa manzai (三河万歳) og Yamato manzai (大和万歳). Ved begyndelsen af Meiji-perioden (1868-1912) undergik Osaka manzai (大阪万才) ændringer, der gjorde den mere populær end formerne fra den foregående perioden. På den tid blev rakugo (humoristiske fortællinger) dog stadig anset for at være en mere populær form for underholdning.

Ved slutningen af Taishou-perioden (1912-1926) introducerede underholdnings-konglomeratet Yoshimoto Kogyo, der var dannet i 1912, en ny form for manzai, der undlod meget af det festivitas, der havde fulgt med før. Den nye stil viste sig at være succesfuld og spredte sig til hele Japan, herunder Tokyo. Den teknologiske udvikling gjorde samtidig, at manzai hurtigt blev spredt via teater, radio og med tiden også tv og videospil.[2][3][4][5][6]

Etymologi

redigér

Kanjierne for manzai er blevet skrevet på flere forskellige måder i tidens løb. Det blev oprindeligt skrevet 萬歳 (bogst. ti tusind år eller banzai, nærmest "langt liv"), med brug af 萬 i stedet for den alternative form, 万, og den simplere form 才 for 歳 (der også kan bruges til at skrive et ord, der betyder talent eller evne). Med Osaka manzai blev der på ny ændret kanji, idet den første kanji blev ændret til 漫.

Boke og tsukkomi

redigér

Rolletyperne boke (den sjove mand) og tsukkomi (den fonuftige mand) er meget vigtige dele af manzai. På dansk kan de sammenlignes med klovnetyperne dummepeter og den hvide klovn. (ボケ Boke) kommer fra verbet (惚ける/呆ける bokeru) , der betyder senilitet eller tomhjernehed, hvilket afspejles i bokens tendens til at misforstå og glemme. Ordet tsukkomi (突っ込み) refererer til den anden komikkers rolle med at "bryde ind" og rette bokens fejl. Ved optræden er det almindeligt, at tsukkomi belærer boke og slår vedkommende i hovedet med et hurtigt slag. En traditionel manzai-rekvisit, der ofte bruges til det formål er en foldet papirvifte kaldet harisen (張り扇).[7] En anden traditionel manzai-rekvisit er er en lille tromme, der som regel bæres og bruges af boke. En japansk bambus- og papirparaply er også en typisk rekvisit.

Konceptet med tsukkomi og boke forekommer også i andre former for japansk underholdning, om end ikke nødvendigvis nøjagtig som i manzai. Et eksempel på det kan være manga- og animeserien Kill Me Baby, hvor mange historier følger et princip, hvor den temperamentsfulde Sonya fungerer som tsukkomi i modsætning til Yasuna, der altid har nye dumme ideer og derved fungerer som boke.

Referencer

redigér
  1. ^ Nussbaum, Louis-Frédéric. (2005). "Manzai" i Japan Encyclopedia, s. 608.
  2. ^ "Hiragana lesson through Japanese culture – manzai". Arkiveret fra originalen 6. juli 2016. Hentet 13. august 2019.
  3. ^ Manzai (Double-act comedy)
  4. ^ Japanese yose theater – Japanese comedy shows Arkiveret 3. november 2007 hos Wayback Machine
  5. ^ Corkill, Edan, "Yoshimoto Kogyo play reveals manzai's U.S. roots", Japan Times, 25. maj 2012, s. 13
  6. ^ Ashcraft, Brian, "Ni no Kuni’s Funny Bone Has Quite the History", Kotaku, 5. oktober 2011
  7. ^ WWWJDIC Arkiveret 3. januar 2015 hos Wayback Machine

Eksterne henvisninger

redigér