Åbn hovedmenuen

Marcus Vipsanius Agrippa

romersk arkitekt og politiker
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Agrippa.
Buste af general Agrippa i Louvre, Paris (her som en afstøbning).

Marcus Vipsanius Agrippa (født 63 f.Kr., død 12 f.Kr.) var en romersk konsul, statsmand, general og arkitekt.[1] Han var en nær ven, svigersøn og minister af Octavianus (senere kendt som Augustus). Agrippa var ansvarlig for bygningen af en del af de mest mindeværdige bygninger i Roms historie. Som hærfører var han ansvarlig for de fleste af Augustus’ militære triumfer, som Søslaget ved Actium mod styrkerne til Markus Antonius og Kleopatra.

Som et resultat af disse sejre blev Augustus enehersker af Romerriget, i praksis kejser, men han tog aldrig denne titel selv. Agrippa støttede Augustus i gøre Rom til en by af marmor,[2] og renoverede akvædukterne for at give alle romere, i alle samfundsklasser, tilgang til offentlige tjenester af højeste kvalitet. Han var ansvarlig for oprettelsen af mange badeanlæg, søjlehallerer, haveanlæg, foruden også det oprindelige Pantheon.

Augustus bortgiftede sin datter Julia til Agrippa, adopterede to af hans sønner, og Agrippa blev morfar til den senere kejser Caligula og oldefar til den senere kejser Nero.

Liv og virkeRediger

Agrippa blev født en gang mellem 64–62 f.Kr. på et ukendt sted, antagelig i en landsby udenfor Rom, i en velstående familie af lavadelen equites («ryttere», de som stillede med kavaleri i hæren). Hans familienavn, cognomen, var den latinske form af det græske Agrippas i betydningen «vildhest». Hans far var måske Lucius Vipsanius Agrippa. Han havde en ældre bror som også hed Lucius Vipsanius Agrippa, og en søster ved navn Vipsania Polla. Familien havde ikke været fremstående eller aktiv i det sosiale liv i Rom, men imidlertid var Agrippa på samme alder som Octavianus (den fremtidige enehersker Augustus), og de to blev uddannet sammen og blev nære venner. Til trods for familiens nære tilknytning til Julius Cæsar, valgte hans ældre bror den anden side i borgerkrigene i 40-tallet f.Kr. Og kæmpede under Cato mod Cæsar i provinsen Afrika. Da Catos styrker blev besejret blev Agrippas bror taget til fange, men slap fri da Octavianus mæglede på hans vegne.[3]

Det er ikke kendt om Agrippa kæmpede imod sin bror i Afrika, men han tjenestegjorde antagelig i Cæsars krig i 46–45 f.Kr. mod Gnaeus Pompejus som kulminerede i slaget ved Munda hvor både Agrippa og Octavianus deltog som kavalerioficerer.[4] Cæsar anerkendte ham højt nok til at sende ham sammen med Octavianus i 45 f.Kr. for at studere i Apollonia ved kysten af Illyrien (i det nuværende Albanien) med makedonske legioner mens Cæsar selv konsoliderede sin magt i Rom.[5] I den fjerde måned af deres ophold i Apollonia nåede nyheden om at Cæsars var blevet myrdet i en sammensværgelse i Rom frem til dem. Agrippa rådede Octavianus til at å marchere til Rom med tropperne fra Makedonia, men Octavianus besluttede at sejle til Italien med kun en håndfuld mænd. Efter sin ankomst fik han at vide at Cæsar havde adopteret ham som sin lovmæssige arving.[6] Octavianus tog Cæsars navn, men moderne historikere omtaler ham som «Octavianus» i løbet af denne periode.

 
Buste af Agrippa, Pusjkinmuseet, Moskva.

Vejen til magtenRediger

Efter at Octavianus var kommet tilbage til Rom indså han og hans tilhængere at de trængte støtte fra legionerne. Agrippa hjalp Octavianus med at samle tropper i Campania.[7] Straks efter at Octavianus havde samlet sine legioner forhandlede han en aftale med Markus Antonius og Marcus Aemilius Lepidus, lovmæssig etableret i 43 f.Kr. som det andet triumvirat. Octavianus og hans konsulkollega Quintus Pedius sørgede for at der blev rejst tiltale mot Cæsars mordere i deres fravær, og Agrippa blev givet ansvaret med sagen mod Gaius Cassius Longinus.[8] Det kan have været det år hvor Agrippa begyndte sin politiske karriere og tog positionen som folketribun for plebejerne, noget som gav ham ret til at deltage i senatet.

Eksterne henvisningerRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Plate, William (1867): «Agrippa, Marcus Vipsanius» i: Smith, William: Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology. 1. Boston: Little, Brown and Company, s. 77–80.
  2. ^ Gill, N.S.: «What Did Augustus Say About Rome and Marble?», About Eductation
  3. ^ Nikolaos fra Damaskus: Life of Augustus 7.
  4. ^ Reinhold, s. 13–14.
  5. ^ Suetonius, Life of Augustus 94.12.
  6. ^ Nikolaos fra Damaskus: Life of Augustus 16–17; Velleius Paterculus 2.59.5.
  7. ^ Nikolaos fra Damaskus: Life of Augustus 31. Der har været spekuleret i om Agrippa var blandt forhandlerne som vandt over Markus Antonius’ makedonske legioner til Octavianus, men der er ingen direkte bevis for dette; se Reinhold, s. 16.
  8. ^ Velleius Paterculus 2.69.5; Plutark: Life of Brutus 27.4