Margaret Keane
Margaret D. H. Keane (født Peggy Doris Hawkins, 15. september 1927; død 26. juni 2022)[1] var en amerikansk kunstner kendt for sine malerier af motiver med store øjne.
| Margaret Keane | |
|---|---|
| Pseudonym |
Keane, Margaret D. H.  |
| Andre navne | Peggy Ulbrich |
| Født |
Peggy Doris Hawkins 15. september 1927 Nashville, Tennessee, USA |
| Død |
26. juni 2022 (94 år) Napa, Californien, USA |
| Dødsårsag |
Hjerteinsufficiens |
| Nationalitet | Amerikansk |
| Ægtefælle |
Walter Keane (1955-1965) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Traphagen School of Fashion |
| Beskæftigelse | Kunstner |
| Fagområde |
Malerkunst |
| Eksterne henvisninger | |
| www.keane-eyes.com | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Historie redigér
Margaret Keane malede hovedsageligt kvinder, børn eller dyr i olie eller med en kombination af materialer. Hendes værker opnåede kommerciel succes i form af billige reproduktioner på tryk, tallerkener og kopper. Hun havde et galleri i San Francisco, som kunne prale af "den største samling af Margaret Keanes kunst i hele verden."[2]
Kunstværkerne blev oprindeligt tilskrevet Keanes eksmand, Walter Keane. Efter deres skilsmisse i 1960'erne, krævede Margaret Keane at blive krediteret for værkerne. En domstol i Honolulu, Hawaii, afgjorde sagen ved at bede begge male et billede fremfor domstolen. Margaret Keane fik malet et på 53 minutter, medens Walter Keane nægtede, hvilket førte til at Margaret Keane fik tilkendt rettighederne til sin kunst, og ex-manden måtte betale hende erstatning for svie og smerte.[3]
En genopblussen af interesse for Margaret Keanes arbejde fulgte udgivelsen af Tim Burtons biografiske Big Eyes fra 2014.
Stil redigér
Keanes malerier kan genkendes på motivernes overdimensionerede, dådyrlignende øjne. [4] Keane sagde, at hun altid var interesseret i øjne og plejede at tegne dem i sine skolebøger. Hun begyndte at male sin signatur "Keane-øjne", da hun begyndte at male portrætter af børn. "Børn har store øjne. Når jeg laver et portræt, er øjnene den mest udtryksfulde del af ansigtet. Og de blev bare større og større og større," sagde Keane. Keane fokuserede på øjnene, da de er udtryk for den indre person.[5] [6]
Keane angav Amedeo Modiglianis som en stor inspirationskilde, hvad angår den måde, hun malede kvinder på fra 1959 og fremadrettet. Andre kunstnere, der påvirkede hende med hensyn til farve, dimensioner og komposition, inkluderer Vincent van Gogh, Gustav Klimt og Pablo Picasso.[7]
Modtagelse redigér
Margaret Keanes billeder er blevet kritikerrost, men også kritiseret som værende uoriginale og klichéagtige. På trods af egne krav til sin kunst, blev hun aldrig en succes blandt kunstkritikere; i stedet forblev hun "kendt for sine klæbrig-søde malerier af dådyrøjede stakler, der blev populære blandt masserne i slutningen af 1950'erne og 1960'erne, og årtier senere senere ironiske samleobjekter."[8] I lyset af den store kløft mellem hendes værkers popularitet og den manglende anerkendelse blandt kritikere, blev hun nogle gange omtalt som "kunstverdenens Wayne Newton."[9]
Medieskildringer redigér
- I 1998 debuterede tegneserieserien Powerpuff Pigerne af animator Craig McCracken, hvor karakterne med unormalt store øjne var inspireret af Keanes kunst; serien byder også på en karakter (specifikt pigernes lærer) ved navn "Ms. Keane". [10]
- I 1999 indeholder Matthew Sweets album In Reverse et af Keanes oliemalerier på omslaget. [11]
- I den biografiske film fra 2014 Big Eyes er Margaret Keane og hendes eksmand Walter filmens hovedfokus. Margaret blev portrætteret af Amy Adams og Walter blev spillet af Christoph Waltz.[12] Filmen blev instrueret af Tim Burton.[13] Margaret Keane optræder i filmen som en ældre dame, der sidder på en bænk i parken, i scenen, hvor Adams' og Waltz' karakterer er uden for Palace of Fine Arts. Margaret Keane afviste forskellige tilbud om filmrettighederne . Efter møder med manuskriptforfatterne Scott Alexander og Larry Karaszewski gik hun med på filmrettighederne og godkendte manuskripterne skrevet af Alexander og Karaszewski. Filmen tog 11 år fra udvikling til færdiggørelse.[14]
Referencer redigér
- ^ McFadden, Robert D. (28. juni 2022). "Margaret Keane, Painter of Sad-Eyed Waifs, Dies at 94". The New York Times. Hentet 28. juni 2022.
- ^ "About Keane Eyes Gallery". Keane Eyes Gallery. n.d. Hentet 19. april 2017.
- ^ Dubin, Zan (2. juli 2000). "The Eyes of Margaret Keane". Los Angeles Times. s. 2. Hentet 19. april 2017.
- ^ "Tim Burton 'Big Eyes' Movie Tells The Story Of Art Couple Margaret and Walter Keane..." Huffington Post. 4. april 2013. Hentet 9. juni 2013.
- ^ "Margaret Keane, Painter Behind Tim Burton's 'Big Eyes' KQED Arts". YouTube. Arkiveret fra originalen den 27. oktober 2022. Hentet 27. september 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - ^ Jesse Hamlin (14. december 2014). "Artist Margaret Keane hasn't lost wide-eyed enthusiasm for work". SF Chronicle.
- ^ "Margaret Keane". Keane Eyes Gallery.
- ^ Hornaday, Ann (26. december 2014). "The Mysterious Margaret Keane". The Washington Post. s. EZ 26. Hentet 19. april 2017 – via ProQuest.
- ^ Bishop, Katherine (27. februar 1992). "For Waifs of Art, The Last Laugh". New York Times. s. C1, at C10. ProQuest 109039357.
- ^ "The Critical eye". 5x5media.com. Arkiveret fra originalen 10. august 2011. Hentet 29. maj 2011.
- ^ Stratton, Jeff (2. februar 2000). "Matthew Sweet". The A.V. Club.
- ^ "Harvey Weinstein Praises 'Big Eyes' Screenwriters-Producers at Film's Premiere". Variety. 16. december 2014.
- ^ “The big-eyed children: the extraordinary story of an epic art fraud”, “The Guardian," October 26, 2014, Retrieved October 28, 2014.
- ^ "Amy Adams and Margaret Keane tell Big Eyes Movie Story". YouTube. Arkiveret fra originalen den 27. september 2022. Hentet 27. september 2022.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)